Høringssvar vedrørende Vigerslev Allé 1C

Oprettet: 10. juni 2018
Svarnummer:
8

Indsendt af

Henning Bakke Jensen

Postnr.

1620

By

Copenhagen

Høringssvar

Det skal altid overvejes grundigt om der er mulighed for at bevare en bygning af høj bevaringsværdi, herunder undersøge og dokumenterer om, og i fald hvorfor, det ikke er muligt at integrere den nye funktion i den eksisterende bygning som søges nedrevet. Garagen/værkstedet er en velproportioneret del af det oprindelige byggeri til Vestre Fængsel og besidder en værdi for stedet. Umiddelbart sydøst for garagen (Se billedet til høringen) er der opført en anonym stålbeklædt lagerbygning, som muligvis er af nyere dato, og muligvis tænkt som erstatning for den bygning der søges fjernet af hensyn til den nye retssal. Har fængselsvæsnet undersøgt om arealet som det metalbeklædte skur er opført på kan benyttes som byggegrund for den nye retsbygning i samspil med det oprindelige byggeri mellem Vigerslev Allé og perimeter ringmuren?