Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Rabarbervej 10 -12
Oprettet:
19. december 2017
Svarnummer:
10
Indsendt af
Vanløse Lokaludvalg
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Høringssvar vedr. Rabarbervej 10-12
Tak for muligheden for at blive hørt om naboorienteringen om Rabarbervej 10-12 af 29. november 2017.
Lokaludvalget har behandlet orienteringen på sit møde den 14. december 2017.
Lokaludvalget har ingen bemærkninger til selve det foreslåede byggeri.
Lokaludvalget bemærker, at der ikke er fremlagt forslag om den del af grundarealet, der omfatter Vandværksbygningen, som Lokaludvalget mener har en betydelig bevaringsværdi. Omkring parkeringsløsningen har vi fået oplyst, at der ikke er flere parkeringsmuligheder på selve Grøndalsvænge Allé, bl.a. pga. parkering til institutionerne og det eksisterende byggeri. Vi går ud fra, at det foreslåede byggeri overholder de fastlagte normer.
Evt. ønske om anden anvendelse vil hænge sammen med de penge, kommunen har taget til indtægt ved et tidligere budget.
Vandværksbygningen har et påtrængende renoveringsbehov.
Med venlig hilsen
Bent Christensen
Formand for Vanløse Lokaludvalg