Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Rabarbervej 10 -12
Oprettet:
20. december 2017
Svarnummer:
31
Indsendt af
Jan Erik Kroll Nielsen og Susanne Hagelberg - supplement til tidligere indsendte høringssvar
Virksomhed / organisation
Nabo
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
706634 – supplement til tidligere indsendt høringssvar:
I byggeansøgningen er der angivet, at der er skal være 43 pladser i parkeringskælderen. På tegningerne er der 22 parkeringspladser i parkeringskælderen, og det er meningen, at der skal holde 2 biler på hver plads efter et system, hvor den ene bil bliver løftet op og den anden holder nedenunder (se vedhæftede foto af plantegningen). Der er i det fremsendte materiale ikke nogen forklaring på, hvordan dette system fungerer, men vi antager, at man er nødt til at flytte den nederste bil manuelt for at kunne få den øverste bil ned?
Hvis dette er tilfældet, er der reelt ikke tale om 43 parkeringspladser. Det kan godt være, at der kan ”pakkes” 43 biler sammen på pladserne, men hvem har lyst til at have sin bil ”hængende” øverst, hvis der bliver parkeret en bil nedenunder, og man så ikke kan få sit bil ned og dermed ikke kan bruge den når man har lyst. Så er der reelt tale om 22 pladser og ikke 43.
Et andet problem er højden på 3,15 meter i parkeringskælderen. Det er muligt, at det lige kan lade sig gøre at placere 2 biler i “normal” højde på sådan en plads, men de fleste nyere biler er højere, og det vil sandsynligvis ikke være muligt at parkere en bil af SUV-typen i sådan et system. Så igen vil der ikke kunne være 2 biler på hver parkeringsplads.
Hvis vi har ret i vores analyse, er der således kun reelt 22 parkeringspladser til de 89 lejligheder. Det betyder, at hvis bare hver fjerde husstand har bil, vil det ikke være alle beboerne, der kan finde plads i parkeringskælderen - og det vil tvinge dem til at finde parkering i nærområdet i stedet.
Som det fremgår af vores eget tidligere indsendte høringssvar, er nærområdet i forvejen stærkt underdimensioneret mht. til p-pladser - og i følge byggeansøgningen skal områderne omkring det gamle vandværk fjernes og erstattes af friarealer med beplantning. I dagtimerne i dag er der allerede voldsomt parkeringskaos omkring det gamle vandværk. Og ved at nedlægge disse pladser og oven i købet føje de ekstra biler der kommer med det tiltænkte byggeri, til vil parkeringssituationen nærme sig en regulær nedsmeltning med ulovlige og uhensigtsmæssige parkeringer, der potentielt kan skabe mange farlige situationer med dårlige oversigtsforhold.
Der er projekteret 4 handicapvenlige boligere i byggeriet, men der er kun afsat én handicapparkeringsplads. Vejledningen omkring handicapparkering fra Statens Byggeforsknings Institut (se vedhæftede) anbefaler, at der er mindst 2 handicappladser. Disse skal i øvrigt placeres tæt på indgangene til byggeriet og ikke som i det projekterede byggeri, hvor den eneste plads er placeret langt væk fra byggeriet. Personer, der har behov for en handicapvenlig bolig, vil ofte have brug en en bil for at kunne komme rundt, og en enkelt plads til handicapbiler vil derfor højst sandsynligt ikke være nok.