Høringssvar vedrørende Rabarbervej 10 -12

Oprettet: 18. december 2017
Svarnummer:
8

Indsendt af

Heidi Bentzen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Høringssvar vedr. ansøgning om byggetilladelse på Rabarbervej 2 og 10-12. Indgivet af Heidi og Eske Bentzen, Jordbærvej 131, 2400 København NV Vi er, som naboer til det potentielle nybyggeriet på Rabarbervej 2 og 10-12, forældre til 1 vuggestuebarn og 1 skolebarn og som aktive medborgere i Københavns Kommune, stærkt modstandere af byggeriet grundet de nedenfor anførte forhold.: Først og fremmest er der er flere forhold i ansøgningen, der i strid med lokalplanen: 1) Trafiksikkerhed: Ændring af vejudlæg er - selvom der opføres et smalt fortov - stadig i strid med lokalplanens §4 Stk. 5. »Vej-, plads- og stiarealer skal udformes, så de tilgodeser alles færdsel på arealerne. Som det er illustreret på vedhæftede skitse, vil den planlagte vendeplads, der endvidere planlægges anlagt på dele AKBs og boligforeningen ”Grødalsvængealles” matrikel!!, udgøre et meget farligt trafikpunkt, der ligger klinet op ad famillieboliger på den ene side og en plejeinstitution for personer med en udviklingshæmning på den anden side. Vendepladsens placering i et område, hvor der i forvejen stærkt nedsatte udsyn, grundet den i forvejen ekstremt tætte bebyggelse, kombineret med en nedkørsel til en parkeringskælder betyder tæt trafik med lavt udsyn i et område hvor der færdes et meget højt antal sårbarer trafikanter. Der er i området 3 store institutioner: botilbuddet ”Grøndalsvænge” og daginstitutionerne ” Grøndalen” og ”Landsbyen”. Dette sammenlagt med en høj %-del af småbørnsfamilier på Jordbærvej, betyder et stort antal af små børn, personer med fysisk og psykisk handicap samt ældre og der alle er ekstra sårbare og udsatte i trafikken. Rabarbervej, Mandelvej og Jordbærvej er i forvejen udsat for tættere trafik end vejanlæggene er bygget til, da der siden bl.a. Københavns Kommunes Koncernservice har taget nabobyggeriet på Borupsalle 177 i brug, har, inden for i koncernservice åbningstid, været tæt pakket, med ulovligt parkerede biler på alle 3 veje, samt på brandvejen og rundt om vandværksbygningen. Se vedlagte fotografier. Dette, kombineret med endnu flere trafikanter, der skal tilgå det nybyggeriet og parkeringsanlægget, betyder en trafikal dødsfælde i område med MEGET højt antal af sårbarer trafikanter. Når Teknik og Miljø Forvaltningen (TMF) skriver, at der i ansøgningen er taget hensyn til "beboernes forskelligartede behov" – glemmer de med andre ord behovet for trafiksikkerhed og friareal for de:  250 børn i daginstitutionen Grøndalen  148 børn i daginstitutionen Landsbyen  Over 150 børn, der bor på Jordbærvej  Godt 45 brugere og beboere i botilbuddet Grøndalsvænge  Dertil kommer selvfølgelig voksne beboere på jordbærvej og personale, forældre og pårørende til de 3 institutioner. At tillade opførelsen af en farlig vendeplads og nedkørsel til parkeringskælder, klods op af familieboliger og handicapboliger er ikke at tage særligt hensyn til de forskelligartede behov! Det er aldeles uholdbart for alle parter og i strid med lokalplanens §4 Stk. 5. »Vej-, plads- og stiarealer skal udformes, så de tilgodeser alles færdsel på arealerne.« Ændring af vejlinjer og etablering af vendepladsen på nuværende brandvej vil overskride skellinje Yderligere indgår en del boligforeningen ”Grøndalsvænge alles” i forvejen stærkt begrænsede grønne friareal, som en del vendepladsen, hvilket betyder en nedgang af det samlede ubebyggede friareal for alle. Ansøger ønsker med andre ord at skabe mere friareal på eget område og matrikel ved at udvide vejareal og vendeplads på boligforeningens matrikel. Dermed vil vendeplads befinde sig klods op ad famillieboliger og udgøre fare for børn og beboere i området – og nybyggeriets ”Friareal” er dermed på alle øvriges bekostning. 2) Mangelfuld nabohøring og bilag i høringsbrev Naboorienteringen og bilag på høringssiden er mangelfuld, idet der kun er vedlagt 6 tegninger af nybyggeriet i byggeansøgningen. Dertil kommer at beregninger af friareal, er ikke med, ej heller er ændringen i vejudlæg omfattet af høringen. Dette er stærkt kritisabelt, da netop trafiksikkerhed er den store bekymring, Jf. ovennævnte. Problemet bliver forstærket yderligere, når 44 ekstra personbiler samt store skraldebiler skal tilgå byggeriet og vende på meget lidt plads med ekstremt dårligt udsyn og mange, mange skrøbelige børne-trafikanter i området. 3) Ingen plan for vandværket Ansøger ønsker ikke at ombygge det bevaringsværdige vandværk, der forfalder yderligere! Hvilket er i strid med kommunens intentioner, der var at sælge vandværket SAMMEN med grunden for at få istandsat vandværket. Nu tillader TMF angiveligt ansøger kun at bebygge den grønne grund og lade vandværket forfalde. Det er i strid med politikernes ønske om at bruge vandværket. Ansøgningen er med andre ord ikke i overensstemmelse med den intention, der udtrykkes i lokalplanens §3 stk. 2 ”Den på tegningen viste bevaringsværdige bygning kan derudover indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv,…samt andre udadvendte funktioner af social, kulturel og fritidspræget karakter.” og lokalplanens §5 stk. 1 ”Den maksimale bebyggelsesprocent må dog overskrides svarende til arealet ad den på lokalplantegningen viste bevaringsværdige bygning, såfremt denne anvendes til kulturelle formål, primært af publikumsorienteret art.” Da ansøgningen ikke indeholder planer om, at vandværket anvendes til kulturelle formål, er det i strid med lokalplanen, særligt når vandværket alligevel inddrages i udregningen af bebyggelsesprocent i ansøgningen.