Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Rabarbervej 10 -12

Oprettet: 19. december 2017
Svarnummer:
13

Indsendt af

Dennis Mejdal

Postnr.

2400

By

København

Høringssvar

Høringssvar vedr. ansøgning om byggetilladelse på Rabarbervej 2 og 10-12. På baggrund af de tegninger der er indsendt, kan jeg kun tage afstand fra et sådan byggeri. Man vil lave et byggeri, hvor man bruger det maksimale plads på at bygge, og fratager dermed et forholdsvist nyt område med beboelse og institutioner, fra luft og plads. Og igen, byder de på en tegning der går op på 4 etager, så de på den måde kaster godt med skygge på de nuværende huse og institutioner. Oven i det, kommer så hele problemet med at jorden er forurenet, og man ved et sådant byggeri, vil få hvirvlet al den forurening godt rundt, til både de nuværende huse og institutioner. Det står i skarp kontrast til at man har valgt at samle så mange børnefamilier og institutionstilbud på sådan et lille område, og så vælge at fratage dem plads og give dem forurening. De små grønne arealer et sådan byggeri vil efterlade de nuværende beboere af Jordbærvej, som ligger for enden af hver blok, er ringe nok i sig selv, men at de så tegner så langt et byggeri, at de bliver nød til at fratage grøn grund, fra hvad der må ses som tilhøre Jordbærvej, for at kunne lave svingplads til biler til kælderparkering, det er både at fratage fællesområder til godt naboskab, og til fare for de ca. 150 børn der beboer Jordbærvej og leger i området, og i den del af grunden som ellers kunne betragtes som den fredelige side. At hele byggeriet, kun tager stilling til grunden, og så bebygger den til det maksimale, for at lægge grønne arealer rundt om det gamle vandværk, så man på papiret kan skrive, at nu er der stadig grønt "nok", det virker seriøst problematisk, at det grønne de planlægger der skal være er i indkørsler til parkering og lige ved vejene. Det kan godt være at tallet under grønt rubrikken så opfylder en kvote, men det føltes som et smuthul og ret utrygt for vores færden, i et område, der pludselig virker til at være forbeholdt bilers kommen og gåen, og intet område fredet til børnenes færden. Og så forstår jeg slet ikke man kan efterlade hele det store Vandværk ude fra byggeprojektet. Skal den fredede bygning så bare stå og forfalde og efterlades der med al sin graffiti og brædder for vinduerne. Det virker som om noget skal hastes igennem. Jeg beder jer om at tage hensyn til det fantastiske naboskab, som de mange familier der er tilflyttet Jordbærvej, har fået. Og det skal langt hen af vejen tilskrives at vi har haft et grønt område at mødes på og om. Der er så mange resurse stærke familier samlet her, som virkelig brænder for det her område. Jeg frygter at ved bare at haste noget igennem, at det potentielt kan ødelægge det hele, og at mange familier vil fraflytte området hvis man klemmer mere byggeri og veje ned om ørene på dem. Jeg mener man fratager os muligheden for et gårdmiljø, ved at bebygge det sidste stykke grønt tilknyttet området her.