Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Trafiksikkerhedstiltag langs Frederikssundsvej
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Først og fremmest er det positivt, at der kommer øget fokus på trafiksikkerheden på Frederiksundsvej.
Som borger i Brønshøj tæt på Brønshøj torv og Holcks Plads har jeg alvorlige indsigelser mod forslagen #6 (Brønshøj torv) og #7 (Holcks Plads).
Resultatet af foranalysen angiver ikke overraskende, at højresvingsulykker er den mest hyppige ulykkesform, og samtidig er det den ulykkesform, der medfører flest tilskadekommende.
Derfor undrer det mig meget, at man ønsker at lukke Brønshøj torv for gennemkørende trafik fra Krabbesholmsvej mod Brønshøj kirkevej. Dette vil medføre, at alle disse trafikanter skal dreje til højre ved Frederiksundsvej/Holcks Plads. Selv om det vil blive lavet forbedringer af oversigten, vil det sandsynligvis stadig være svært at dreje til højre dér med fuld overigt. Derudover vil de mange højresvingende biler på Frederiksundsvej føre til køndannelse på Frederiksundsvej, hvilket skabe farlige trafikale situationer.
Samtidig vil disse trafikændringer føre til øget trafik ad de mindre villaveje Havrevej og Hvedevej, der på ingen måde er bygget til en sådan trafik. Den stærkt øgede trafik ad Hvedevaj og Havrevej vil skabe fare for børn og bløde trafikanter.
Umiddelbart giver de to forslag #6 og #7 derfor ikke mening overhovedet, og det vil ikke forbedre trafiksikkerheden. Tværtimod er der fare for, at det vil føre til flere højresvingsulykker ved Frederiksundsvej/ Holcks Plads samt føre til utilsigtede trafikale konsekvenser ad de mindre villaveje.
Et midlertidigt forsøg er heller ikke en god idé. Det vil skabe nye trafikmønstre, der vil være svære at ændre efterfølgende med mange gennemkørende biler ad Hvedevej og Havrevej.
Derimod kunne man lave et forsøg med et generelt forbud på gennemkørende trafik ad Brønshøj Kirkevej med undtagelse for lokale beboere / ærrinder. Kommunens trafiktælling viser at der dagligt kører ca. 1000 biler fra Brønshøj Torv mod Pilesvinget / motorvejen.