Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Trafiksikkerhedstiltag langs Frederikssundsvej
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Tak for muligheden for at kommentere på høringen.
Jeg kan kun støtte op om det indsendte høringssvar fra bestyrelsen af Brønshøj Kirkevejs vejlaug.
Der er behov for en helhedsplan for området inkl. Brønshøj Kirkevej og de omkringliggende veje. Det er desværre oplevelsen, at det er farligt for særligt bløde trafikanter og i særdeleshed børn at færdes på vejen. Konstant trafik (herunder tung) til og fra motorvejstilkørslen, trafik til og fra Fix boldklubben særligt på hverdagsaftener og i weekender, trafik af biler der vil parkere tæt ved mosen, giver et meget stort pres på vejen i stort set alle lyse timer. Som børnefamilie er det særligt utrygt, da den konstante trafik gør det meget usikkert for børn at færdes ved og på vejen.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at de omkringliggende veje skal overtage trafikken fra Brønshøj Kirkevej, men der er behov for, at trafikken spredes ud på flere veje og mindskes.
Vi håber, at kommunen vil se med alvor på denne udfordring og lave en helhedsplan, der mindsker trafikken for det pågældende område.