Oprettet: 7. juni 2024
Svarnummer:
2

Indsendt af

Lars Storm

Postnr.

2600

By

Brønshøj

Høringssvar

 

Ved at lukke tilkørselsmuligheden ved Stenløsevej, vil der uden tvivl blive mindre trafik på vejen - en trafikmængde, der bestemt er steget efter etableringen af tryghedszonen. Som det er set med den øgede trafik på de øvrige adgangsveje, er trafikken ikke blevet reduceret, men blot omdirigeret. Det må derfor forventes, at trafikken igen vil blive flyttet, og ikke formindsket. Trafikken vil med stor sandsynlighed blive ledt hen mod indgangen ved Husumvej-Korsager Allé, som allerede er under stort pres. I dette område ligger Husum Menighedsvuggestue, og der er også betydelig eksisterende trafik af børn og unge, ikke kun til Korsager Skole, men også til Husum Skole.

 

Ved at indføre et indkørselsforbud på Stenløsevej, vil et allerede eksisterende stort trafikproblem blive forværret. Det ville ikke være overraskende, hvis en konsekvens bliver, at endnu flere forældre vælger at køre deres børn til skole, for at sikre, at de ankommer sikkert.

 

Medmindre hele området mellem Banen, Islevhusvej, Husumvej og Slotsherrensvej lukkes for trafik, vil problemet blot blive flyttet rundt og øge utrygheden i hele området.

 

Det er derfor bedre at tillade trafik ved Stenløsevej, som ligger længst væk fra skolerne og daginstitutionerne.

 

Den foreslåede ændring bør derfor afvises, indtil der foreligger en helhedsplan for området.