Forslag til trafikale ændringer ved Korsager Skole

Forslag til tidsbegrænset indkørselsforbud i tidsrummet 7.30 - 8.30 på Stenløsevej.

Høringstype

Andet

Område

Brønshøj-Husum

Tidsperiode for høringen

6. juni 2024 til 20. juni 2024

Sagsnummer

2024-0207098

Indsendelsesfrist for høringssvar

20. juni 2024

Høring ikke åben

I forbindelse med at øge sikkerheden og trygheden på skolevejen ved Korsager Skole, afholder Københavns Kommune hermed en offentlig høring om foreslåede tidsbegrænset indkørselsforbud ved Stenløsevej fra Islevhusvej i tidsrummet 7.30-8.30 med beboerkørsel tilladt.

Udvidelse af tryghedszonen

Teknik & Miljøforvaltningen foreslår at udvide tryghedszonen med et indkørselsforbud ved Stenløsevej fra Islevhusvej i tidsrummet 7.30-8.30 men at der vil være ”beboer kørsel tilladt”. Ændringerne ses på bilag 1.

Baggrund

I forbindelse med budget 2021 blev der afsat midler til en bydækkende screening af skoleveje til 130 skoler for at begrænse kørsel i tidsrummet 7.30-8.30. Af de 130 skoler blev 70 skoler udpeget, hvor det er muligt at etablere indkørselsforbud for motorkøretøjer. Korsager skolen var en af de første skoler, som fik udarbejdet en tryghedszone.

Initiativet er udarbejdet for at skabe trygge skoleveje og derved gøre det lettere at overskue trafikken.  

Ændringerne omkring skolerne kan blandt andet betyde eventuelle nedlæggelser af et mindre antal parkeringspladser, indkørselsforbud, vigepligt, standsningsforbud og påbudt kørselsretning. Hvilke ændringer der gælder for de indbefattede skoler kan aflæses på oversigtskortet i bilaget.

Høringsfrist

Københavns kommune ønsker at få borgernes eventuelle bemærkninger til høringsbrevet senest 20. juni 2024.                                                                                                                                              

Når høringen er afsluttet, vil høringssvarene indgå i Teknik- og Miljøforvaltningens videre behandling af sagen. Herefter vil der blive truffet en afgørelse.

Vejændringerne forventes at blive etableret til august 2024.

Kontakt