Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 13. maj 2024
Svarnummer:
30

Indsendt af

Uffe Rabe Krag

Virksomhed / organisation

Uffe Rabe Krag

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg ønsker hermed at give min støtte til de mange, øvrige høringssvar, der udtrykker modstand mod forslaget om at at flytte rode 256 fra Brønshøj Skole til Kirkebjerg Skole. 

Forslaget er problematisk af en lang række årsager, men blandt andet kan fremhæves at:

  • Løsningen vil kræve, at en masse skolebørn hver dag skal transportere sig fra Brønshøj til Vanløse henover den voldsomt trafikerede Slotsherrensvej. Disse børn kan i dag finde vej til Brønshøj Skole uden at krydse nogle store veje.
  • Udformningen af rode 256 gør, at mange børn bosat i roden i dag er bosat markant tættere på Brønshøj Skole end på Kirkebjerg Skole. Fra vores egen adresse er der eksempelvis ifølge Google Maps 230 meter til Brønshøj Skole og mere end 6 gange så langt til Kirkebjerg Skole.
  • Fritidslivet er for børnene i Rode 256 er centreret omkring 2700 Brønshøj, eksempelvis Boldklubben Fix, Bellahøj Barking-spejderne og FDF på Brønshøj Torv. De fleste børn på Kirkebjerg Skole vil, helt naturligt, orientere sig mod tilbud og fritidsaktiviteter i Vanløse, men dette vil besværliggøre fritidslivet for børnene i Rode 256, da de jo er bosat i det centrale Brønshøj og ikke har noget tilhørsforhold til Vanløse, der af indlysende historiske og geografiske årsager har sin egen bykerne, sit eget postnummer og sin egen identitet.

Udover disse tre punkter, vil jeg blot henvise til de mange øvrige, velargumenterede høringssvar der er er indgivet angående dette og opfordre udvalget til at se bort fra denne løsning, hvilket jeg også kan læse mig til er den faglige indstilling fra forvaltningen.

Mvh. Uffe Rabe Krag