Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 16. maj 2024
Svarnummer:
47

Indsendt af

Nichlas Larsen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

I lighed med rigtig mange andre vil jeg også anmode om at flytte rode 277 fra Brønshøj Skole til Bellahøj Skole frafaldes. Der er rigtig mange argumenter for hvorfor at det ikke giver mening at flytte rode. Herunder er blot enkelte af dem:

1) Det vil for mange skolebørn give en både længere og farligere skolevej

2) Den demografiske udvikling blev på mødet i BUU 6/4 2022 vurderet til kun at være en midlertidig udfordring, og dermed giver det ikke mening at lave en så indgribende ændring

3) Det vil medføre en værdiforringelse af ejendommene i rode 277 eftersom Brønshøj Skole anses som værende betydeligt mere eftertragtet end Bellahøj Skole, hvilket er urimeligt for samtlige ejere af ejendomme i rode 277, uanset om de har skolebørn eller ej

4) Flytningen af de pågældende 12 børn fra rode 277 vil ikke være tilstrækkeligt til at forbedre Bellahøj Skoles socioøkonomi væsentligt i forhold til de mange negative konsekvenser det vil have

5) Den socioøkonomieske effekt må derudover forventes at blive endnu mindre end beregnet da mange beboere i rode 277, inklusiv min hustru og jeg på trods af at være store tilhængere af folkeskolen, vil vælge Bellahøj Skole fra og i stedet benytte en privatskole

6) Beslutningen om at købe bolig i rode 277 og deraf tilknytningen til Brønshøj Skole var af afgørende betydning da vi flyttede til Brønshøj. At vi nu står i denne situation igen efter afvisningen af et lignende foreslag i 2022 er ualmindeligt frustrerende.

 

Der bør kunne findes en løsning på problemet der betyder at rode IKKE skal rykke tilhørsforhold fra Brønshøj Skole til Bellahøj Skole. Med tanke på den store mængde af høringssvar der deler denne overbevisning så kan BUF simpelthen ikke sidde alle disse overhørig!

 

Hilsen,

Kristina og Nichlas Larsen