Oprettet: 14. maj 2024
Svarnummer:
40

Indsendt af

Andreas Melson Gregersen

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Forslag om midlertidig dispensationsmulighed:
 

Jeg anmoder om, at der indskrives mulighed for at søge dispensation, hvis ens barn skal begynde skole i 2025 og går i en børnehave, som er beliggende inden for det eksisterende skoledistrikt. Som eksempel kan nævnes børn, der er indskrevet i Børnejunglen (Rådmandsgade/Nørrebro) men som på grund af deres bopælsadresser med det nye forslag ikke længere tilhører Rådmandsgades skole. Her mener jeg, at det må være muligt at søge om dispensation således, at de børn som skal starte skole i 2025 alligevel kan begynde på Rådmandsgades skole. Dispensationen kan også snævres yderligere ind, så den kun indbefatter børn, som går i børnehaver X antal meter fra den skole, som de qua deres bopælsadresser tilhører i det nuværende skoledistrikt. Herigennem tilgodeses børnenes tarv, da de hermed får mulighed for at starte skole med deres børnehavevenner, hvor af mange – alt andet lige – må forventes at starte i den nærliggende skole. Muligheden for at starte skole med sine børnehavevenner letter skolestarten betydeligt. Det gør overgangen fra børnehave til skole mere tryg for børnene og må derfor vægte højt i vurderingen af nye skoledistrikter.