Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Oprettet: 22. november 2023
Svarnummer:
98

Indsendt af

Lisa Staugaard

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som nabo på til byggeriet tilslutter jeg mig mange af bekymringerne ved byggeriet, herunder især:

Højden på byggeriet. I stedet for at lade det nye byggeri naturligt flugte med den gamle fabriksbygning det er i forlængelse af, ødelægger man med de nuværende byggeplaner udsynet til to meget flotte ældre bygninger, både  Kingos Kirken og den gamle fabriksbygning som bliver fuldstændigt lukket inde af det nye (æstetisk grimme) byggeri, der også skærmer meget for udsigten til den flotte gamle klosterbygningen på Nannasgade. Højden på byggeriet vil også ødelægge lysindfaldet på Hamletsgade fuldstændigt.

Planen om at lave indgang til parkering fra Nannasgade vil være meget farligt for de mange skolebørn der netop bruger den gade til skolevej til Rådmandsgade skole som ellers er den eneste rolige vej de kan gå, da Mimersgade allerede er meget trafikeret. Det ville give langt mere mening at have indgangen af en  forvejen trafikeret vej, feks Tagensvej eller til nøds Hamletsgade.

Hamletsgade har pga tidligere dårlige byggeprojekter lidt under at det er svært at skabe liv i den del af byen. Mere erhverv bidrager kun til at bydelen dør hen og bliver dårligt forbundet med Østerbro. Det ville være langt bedre hvis det feks tilgodeså cafeer og almene boliger.

ideen om at lave en grøn passage er god (især at skabe mere grønt åndehul) men hvis byggeriet omkring kun består af erhverv vil det ikke skabe et grønt åndehul men tvært imod risikere at være et farligt sted at være om natten, når der intet liv er fordi ingen bor der og der heller ikke er cafeer eller andet, der skaber liv. Det vil kunne bringe problemerne med salg af stoffer tilbage til kvarteret som vi ellers lige er sluppet ret meget af med - og det er meget utrygt at få den slags passager lige ud til en skolevej, hvor vores børn går til og fra skole hver eneste dag.

 

der bliver gjort så meget for at skabe bedre og grønnere bydele for tiden, ikke mindst på Nørrebro, så at modarbejde det arbejde så massivt med et byggeri der virker lige så uplanlagt som byggerierne fra 60’erne og 80’erne som vi stadig lider under virker helt tåbeligt og selvmodsigende.