Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Oprettet: 22. november 2023
Svarnummer:
70

Indsendt af

Boligrepræsentationen Baldersgade 51/Nannasgade 24

Postnr.

2200

By

KØBENHAVN N

Høringssvar

Som beboere i hjørnet af Baldersgade og Nannasgade er vi imod, at der bliver bygget en vinkel på den nye bygning (tidligere G) - nu bygning F samt en helt ny etage på bygning G. 

  • Vi mener at både den samlede randbebyggelse, men især vinklen påvirker både dagslys, sollys og himmellys i både gården og i alle lejlighederne i hele hjørne-bebyggelsen.

 

  • Der bygges tillige en hel ny etage på bygningen overfor (bygningen G) som i sammenhæng med vinklen yderligere vil forringe dagslysforholdene og opholdsarealer for især hjørnebygningen. De vil i sammenhæng lukke gården for hjørne-bebyggelsen helt inde og skabe et mørkt og indelukket rum.

 Forvaltningen skriver i høringssvar  "at ny randbebyggelse langs øvrige del af Nannasgade og Hamletsgade vil give skyggegener i samme omfang". Jeg mener ikke man kan foretage den vurdering ud fra skyggediagrammer alene. Randbebyggelse vil uden tvivl tage sollys, mens vinklen på bygningen i tillæg vil tage himmellys fra alle lejlighederne. At lysforholdene allerede forringes af anden ny bebyggelse er ikke et validt argument for at forringe dem yderligere. 

 

  • Nu forvaltningen har valgt at tilgodese beboere i Baldersgade 61-65 og fjernet den tidligere bygning I -  grundet skygge og indbliksgener- finder vi det betænkeligt, at samme forhold ikke gør sig gældende i den anden ende af Baldersgade (Baldersgade 51-53/Nannasgade 24). 

 

  • Forvaltningens argument om at vinklen på bygning F "opretholder linjer mellem bygning G (nu F) og bygning I" er ikke længere gældende, da bygning I er fjernet i det reviderede forslag".  

 

  • Forvaltningens argument om at vinklen "strammer indkørslen op" bør ikke vægte højere end de betydelige gener det skaber for hjørnebygningen og dens beboere ved at lukke bygningen og friarealer helt inde. Når man nu i en lang periode har arbejdet med byfornyelse på Nørrebro, hvor man netop har fjernet bebyggelse fra baggårdene og skabt store indre gårdrum, finder vi det underligt at der nu igen skal bygges tæt og inde i gården.

 

  • Lokalplanforslag 1 (offentliggjort 29. juni 2022) har et samlet etageareal på ca. 15.200 M2. Det reviderede forslag har et etageareal på ca. 17.100M2. De ca. 1900 M2 ekstra bør bruges på at fjerne de mest generende volumener, herunder vinklen på bygning F. 
  • Der bør tages stilling i lokalplanens bestemmelser om facademateriale på den nye etage på bygning G, samt eventuelle indbliksgener til bebyggelsen i Baldersgade.