Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fix-karréen tillæg 2 - lokalplanforslag
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Hvilken katastrofe det vil være hvis Københavns Kommune af uransagelige grunde tillader at bygge parkeringspladser på et højt skattet grønt areal midt i byen. At lade spekulanter vinde kampen om retten til byens rum og sende et signal om at nedrivning af grønne gårde og anlæggelse af parkeringspladser er kommunens politik anno 2023, harmonerer adledes ikke med de strategier og idéer kommunen selv bryster sig af at have for vores fælles by. Men må spørge sig selv hvad vi er kommet til hvis en kommune og myndighed ikke er i stand til at skride ind over for projekter som dette… Mit håb er at Københavns Kommune vil være sit ansvar voksent og hurtigst muligt iværksætte den foreslåede lokalplan og på denne måde imødekommende borgernes ønske om at bevare den grønne gård. Der er for så vidt ingen i det pågældende lokalområde der ønsker disse parkeringspladser - interessen er udelukkende spekulanternes, som ikke har andet for øje en at kapitalisere på byens jord. Dette må og skal stoppes.