Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fix-karréen tillæg 2 - lokalplanforslag
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Som beboere på Jagtvej 101 i flere år er vi fortørnet over, at man omdanner en grøn gård til parkeringspladser. Det er vi af følgende grunde:
1. Gården har med boldbane udgjort et væsentligt samlingspunkt for områdets mange børn og unge. Det har simpelthen været en fornøjelse at opleve et helt unikt gårdliv udfolde sig. Det er desværre delvist blevet ødelagt, da fodboldbanen med indhegning pludselig blev fjernet.
2. Gården skaber sammenhæng på tværs af blokkene og har dannet udgangspunkt for et grønt og trygt udeliv, hvor der er plads til alle.
3. Trafikalt vil det være helt uforsvarligt at etablere en parkeringsplads, hvor biler skal passere gennem gården og ud gennem porten på Jagtvej 101. Det vil både være utrygt for beboerne ved Jagtvej 101 og for gående, cyklister og bilister på Jagtvej.
4. Ligeledes vil det kunne give anledning til støjgener i gården, hvis parkeringspladsen er åben 24/7, da der er tale om en delvis lukket gård, hvor lyden suser rundt.
Vi vil derfor anmode om, at Københavns Kommune i en ny lokalplan bevarer gårdmiljøet Jagtvej 101 til gavn for de lokale beboere. Det betyder et nej til parkeringspladser i gården.