Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

For mange år siden flyttede jeg til København fra en mindre provinsby i den anden ende af landet. Jeg flyttede bl.a. derfra, fordi der absolut intet liv var efter butikkernes lukketid. Der var heller ikke nogle andre ting, man kunne foretage sig. Det var tilfældigt, at jeg kom til at bo på Nørrebro, men jeg elsker det! Jeg elsker byens lyd, dens liv og den livsglæde, der er både i København og i særdeleshed på Nørrebro! Torsdag den 17. august 2023 havde jeg været i Tivoli sammen med en ven. Jeg fik en særdeles skræmmende oplevelse, da jeg skulle gå de 15-20 min., som det tog mig at gå hjem fra bussen på Nørrebros Runddel til jeg skulle dreje ind ad en sidegade for at komme hjem. I skarp modsætning til det liv, der plejer at være på Nørrebrogade, mødte jeg højst en håndfuld andre fodgængere på begge sider af Nørrebrogade, nogle få cyklister og 2 - 3 biler, der kørte forbi. Det meste af tiden var der så stille, at jeg kun kunne høre lyden af mine egne skridt og lyden af mit tøj, der gav sig en lille smule, fordi jeg også gik og svingede med armene. Da de få andre fodgængere gik på fortovet, kunne jeg også høre deres skridt og ligeledes lyden af de få cyklisters dæk på cykelstien. Jeg har boet her, imens der har været forskellige bandekrige og optøjer af forskellig art samt under coronakrisen. Bandekrigene og optøjerne var jeg selvfølgelig ikke så begejstret for. Under coronakrisen syntes jeg også, at der var alt, alt for stille. Jeg savnede den sædvanlige lyd af Nørrebro og Nørrebrogade. Der var en aldeles skræmmende stilhed, som jeg bestemt ikke brød mig om. I den senere tid har jeg glædet mig meget over, at både livet i København og i særdeleshed på Nørrebro var kommet tilbage igen. Jeg har glædet mig over, at det var begyndt at gå godt både for virksomhederne og forretningerne i København, men i særdeleshed også på mit elskede Nørrebro! Ønsker I virkelig, at København og Nørrebro skal blive ligesom en meget stille og dødkedelig provinsby, hvor der intet liv er, når forretningerne har lukket? Jeg går ofte ude sent om aftenen og føler mig tryg ved det. Men det gør jeg jo netop, fordi der stadig er liv. Skal nogle tilsyneladende få og højtråbende kværulanter have lov at ødelægge det for alle os andre? Ønsker I jer virkelig tilbage til forholdene under coronakrisen, hvor virkelig mange små og større virksomheder kæmpede for deres liv? Har I tænkt over, hvor mange små selvstændige virksomheder der lever af dette byliv? Jeg vil i hvert fald gerne beholde min by som en levende by, incl. Nørrebro som bydel - ikke som en soveby! Det tror jeg, at vi er mange, der gerne vil. Jeg håber, at I lytter til dette.