Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 5. juni 2023
Svarnummer:
130

Indsendt af

Pia Toftdal

Postnr.

2200

By

Kbh N

Høringssvar

Jeg er berørt borger (Ravnsborggade) og bakker op om forslaget. Hvad er det egentlig for en by vi vil have? Og hvordan skal udviklingen være? Som Amsterdam eller Barcelona, hvor beboerne har fået nok af at være livløs kulisse for turisters fest? De fleste aftener på året er rigtig fine med hyggelig summen fra gadelivet. Og den del understøtter byens puls. Men især på varme aftener udvikler den sene udeservering sig ofte til druk og råben. Hvis udviklingen fortsætter vil flere beboere udvikle stresssymptomer og det bliver svært for mange at bo i indre by og de indre brokvarterer. Det er er godt balanceret forslag at bevare udskænkningsstedernes lukketid kl 00, men, at serveringen altså rykker indenfor fra 22-00. Det ville understøtte den gode puls og være en stor lettelse for os borgere, der skal passe et almindeligt arbejde. Det kan altså iø ikke være noget validt argument, at man bare kan flytte et andet sted hen.