Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 24. august 2023
Svarnummer:
1619

Indsendt af

Ole Skotner

Postnr.

2000

By

Frederiksberg

Høringssvar

København er ved at udvikle sig til en Europæisk Metropol. Det indebærer bl.a., at bylivet og beboersammensætningen gradvist ændrer sig. Med en Metropol hører således også et aktivt aftenliv med livlig atmosfære og udeservering. Udviklingen mod en metropol betyder desuden, at flere går ud og spiser, og at spisetidspunktet rykker sig til senere på aftenen. Hvad ville der mon ske hvis man forbød udeservering efter kl. 22 i Rom eller Paris? - Her er der mange, der først starter deres aftenmåltid kl. 21...

Selvfølgelig skal der være mulighed for udeservering efter kl. 22. Hvis der skal sættes en grænse, vil kl. 23 måske være passende på udvalgte steder, men generelt bør byen kunne udvikle sig, ligesom andre internationale byer gør.