Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Oprettet:
5. juni 2023
Svarnummer:
127
Indsendt af
Lene Gutzon Münster
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
Vi har været plaget af meget larm fra Nørrebroparken, men denne larm har været fra soundboxes og musik på anden vis. Det har ikke været generende, at folk har siddet i parken og hygget sig, og det på trods af at Nørrebroparkens mure har virket som en slags lydtragt, hvor vi i vores lejligheder har kunnet høre store dele af samtalernes indhold på trods af afstanden. Jeg synes ikke, at det er et problem, at folk sidder udenfor efter kl.22 og snakker, og det skal man kunne i en storby, synes jeg. For mig at se er det den musik, der spilles. Man bør forbyde musik og soundboxes.