Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Oprettet:
24. august 2023
Svarnummer:
1848
Indsendt af
Lars
Postnr.
2200
By
Kbh N
Høringssvar
Støtter forslaget, og tror folk misforstår forslaget. Byen lukker ikke kl 22. Den fortsætter bare indendørs, så naboerne har en mulighed for at få en god nats søvn. Noget vi alle fortjener.
Hvis barejerne skal tilgodeses yderligere må de simpelthen arbejde for at nedbringe støj og lugtgenerne forbundet med at drikke folk fulde.
Restaurant er en ting.
Men barer er en helt anden ting, der støjer ustyrlig meget, og folks promiller stiger desværre efter kl 22. Og dermed også deres lydniveau, det ved vi vist alle sammen.
Jeg ønsker folk kan sidde med et glas vin og færdiggøre en dessert på en restaurant udendørs, men jeg ønsker ikke at være nabo til en bar der serverer shotsbakker og hakker kokain op på bordene på hverdage. Der er kæmpestor forskel på hvad der er acceptabelt, især når der er børn der skal op og i skole og institution morgenen efter.
Lad nu politikerne tage de gode og ansvarlige beslutninger. Og holde fast i at aftnerne fortsætter for dem som vil, men indendørs. Så de 75 nærmeste naboer ikke skal trækkes ned støjinfernoet på skoledage også.
Kære beslutningstagere. Jeg håber I vælger hensynet til os københavneres nattesøvn højere end profitter hos barimperierne.