Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
“Copenhagen city center boredom” - sådan sang Sods i 1979. Og sådan var det. Kedeligt. Som indfødt københavner, der har været med hele vejen fra en trist, grå, kedsommelig by, hvor intet skete, til det der i dag er måske verdens bedste by at bo i, er jeg nødt til højt og støjende at brøle en indsigelse mod Teknik- og Miljøudvalgets ønske om at gøre København kedelig igen.
Hvad er den største forandring siden Sods sang om København for mere end 40 år siden? Det er at byens borgere ikke længere sidder og kukkelurer i deres boliger, men har indtaget byens rum. Gaderne, torvene, pladserne, kajkanten, vandet. Der er mennesker. Der er samvær, fællesskab, snak, druk og sjov.
Det støjer, siges det. Mere end Miljøstyrelsens retningslinjer. Men det er jo mennesker der støjer. Der er en verden til forskel på trafikkens motorstøj eller dunkende musikstøj og så menneskestøj. Det er livet der støjer. Skal vi også igen have sat skiltene op med "Støjende Leg og Boldspil i Gaarden forbudt"?
Derfor: Nej tak til klokken 22. Og nej tak til gebyrer og smålige bureaukratiske regler. Ja tak til mennesker, også når de støjer.