Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 9. juli 2023
Svarnummer:
856

Indsendt af

HENRIK BUSCH

Virksomhed / organisation

Busch on Board

Postnr.

1201

By

København K

Høringssvar

HØRINGSSVAR Sagsnummer 2022-0403299 Udendørsservering i København efter kl. 22.00

 

Det er et klart NEJ til at begrænse udendørsserveringerne i København med nedlukning kl. 22.00.

København er en hovedstad – en Metropol der tiltrækker mange mennesker og hvor vi bryster os af åbenhed og mangfoldighed. Derfor skal vi ikke lukke byen ned kl. 22.00.

Det der skaber liv i vores byrum er mennesker og omfanget af mulige udendørsserveringer reguleres jo i myndighedernes tilgang til at give bevillinger som det første og muligheden for glade dage i byen begrænses så også af vejret – den ubekendte faktor i Danmark.

Hvorfor skal vi regulere og lovgive om folk muligheder for at hygge sig når mulighederne byder sig i vores skønne hovedstad?

Mange udeserveringer har den fordel af de folk der ryger kan sidde udenfor og spise med venner og bekendte eller forretningsforbindelser og hvis man lukker den mulighed af begrænser man således også den frie ret til det at ryge – hvis den fortsat findes.

Som restaurant eller cafe er det afgørende at man kan opretholde en omsætning for at drive sin forretning i verdens mest omkostningstunge by. Derfor er muligheden for at sælge sine ”stole” to gange på en aften meget vigtigt og vi får ikke danskerne til at ændre vaner over natten.

Dem som så vil spise kl. 20.30 og frem kan ikke nå en menu eller hygge sig når de bliver gennet ud kl. 22.00 og derved opnår man ikke muligheden for at have 2 settings i restauranterne. Derfor skal der ikke lukkes ned kl. 22.00.

Hensynet til beboerne er naturligvis vigtigt! Har man bosat sig i indre by ved man at den slags støj kan forekomme – ligesom dem der bor op og ned af Tivoli ved at der er larm når forlystelserne kører.

Jeg selv bor i en gade i indre by ved Strøget hvor der er 12-15 udeserveringer i selve gaden og på torvet ved siden af 3-4 stykker så jeg ved hvad det betyder og nyder at der er liv og at de ansvarlige restauratører kan håndtere deres gæster og støjniveauet.

Hvis man endeligt skal gøre noget fra politisk hold, er det at indføre sanktioner for dem der IKKE kan styre deres gæster og sikre ro og orden. De kunne få henstillinger – gule kort eller andet for så ved gentagende overskridelser inddragelse af muligheden efter kl. 22.00 – så vil store dele af de problemer der måtte være eller komme – regulere sig selv.

Københavns Kommune er også kendt for at ville regulere og begrænse mange ting i vores by – ikke kun udeservering men også biler og parkering – skal vi nu ikke stoppe og så lade udendørsserveringen køre efter kl. 22.00 – lad os evaluere på den de kommende 3 år og så se om ikke tingene finder et leje der er acceptabelt!

Det er derfor et klart NEJ til at lukke af for muligheden at servere udendørs efter kl. 22.00 i København.

Henrik Busch

Læderstræde 1 3-3 1202 København K.

henrik@buschonboard.dk

9. juli 2023