Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Grønnegade Kvarters Beboerforening støtter forslaget om ændring af administrationsgrundlaget for udeservering hvad angår opmærkning af areal til udeservering, lukketider samt øget håndhævelse af gældende regler. 
Vi har imidlertid kun ringe tillid til, at disse initiativer effektueres således, at praksis rent faktisk vil afspejle administrationsgrundlagets bestemmelser:

Opmærkning
I Ny Adelgade afspærrede en værtshusejer i årevis vejen ulovligt til brug for sin udeservering. Trods talrige tilsyn og påbud fra kommunen, overskrider værtshuset fortsat arealet for udeservering på groveste vis. Værtshuskunderne fylder dermed ikke kun hele fortovet, men hele gaden og udover al deres larm, røg og affald, så hindrer de enhver form for fremkommelighed.  Dette foregår hver eneste uge - uden nogen konsekvenser for værtshuset. Vi har derfor desværre ingen grund til at tro (eller håbe), at opmærkning med grønne “prikker” vil ændre på situationen i f.eks. Ny Adelgade, særligt når ordningen de steder, den pt. er indsat som forsøg, tilsyneladende ikke har den store effekt. 

Lukketid for udeservering 
Hvad angår lukketider, så er der - igen med Ny Adelgade som eksempel - pt. ingen reel forskel på antallet af bar - og værtshuskunder på gaden kl. 23.50 og kl. 02.50. 
Et af gadens værtshuse har plads til omkring 50 personer indendørs. Værtshuset serverer dog gerne for det dobbelte antal personer og i weekenderne for endnu flere, hele aftenen og natten igennem. Det er klart, at når værtshuset er stuvende fuldt indendørs, men bartenderne fortsat langer fadøl og andet spiritus over disken i et tempo, hvor kasseapparatet dårligt kan følge med, så kan de 50-100 personer, der ikke er plads til indenfor, nødvendigvis kun være ét sted; udenfor. Dvs. på hele fortovet foran værtshuset, på vejen og på modsatte sides fortov, hvor trappesten m.m. bruges som barstole. 
At Ny Adelgade dermed nat efter nat omdannes til ét stort gadeværtshus, kan Støjvagten imidlertid intet gøre ved. For ifølge de ansatte i Støjvagten, og forvaltningen i øvrigt, så er udeservering kun den udeservering, der foregår inden for det tilladte areal og tidsrum. Serverer værtshuset således for 100 personer, der ikke er plads til indendørs, så er måske 20 af disse personer en del af udeserveringen (idet de sidder eller står ved værtshuset udendørs-møblement), medens de resterende 80 personer, der hverken er plads til indendørs eller i den “officielle” udeservering, altså ikke tæller som en del af, hvad kommunen forstår som udeservering. 
Når klokken så slår midnat, og borde og stole klappes sammen i udeserveringen, da bliver samtlige 100 værtshuskunder transformeret til, hvad kommunen definerer som “festen i gaden” - og det bliver de så ved med at være frem til kl. 03 om natten, hvor værtshuset endelig lukker og kunderne derfor må stoppe pendulfarten mellem bardisken indendørs og festen i gaden udendørs. 
Eftersom kommunen efter eget udsagn ikke kan gribe ind over for “festen i gaden”, er der heller ikke med det nye administrationsgrundlag megen grund til at håbe, at situationen i f.eks. Ny Adelgade vil ændre sig nævneværdigt. Der er tværtom grund til at frygte, at udeserveringen fortsat de facto vil være til kl. 03 og at støjen dermed også fortsat vil ligge på omkring det dobbelte ift. gældende grænseværdier hver aften og nat (ligesom støjen som altid vil være suppleret af hhv. røgen fra værtshuskundernes osende smøger og stanken af urin og opkast når naboejendommenes porte og gårde agerer toilet). 

Øget håndhævelse 
Mht. øget håndhævelse af gældende regler, rummer det nye administrationsgrundlag umiddelbart intet initiativ til at ændre på forvaltningens procedure. Enhedschefen i Teknik -og Miljøforvaltningen har ved flere lejligheder meddelt, at Københavns kommune “ikke er en straffende myndighed”, men at kommunen derimod udelukkende baserer deres tilgang til byens restauratører på “dialog, tålmodighed, tillid og samarbejde”. Eftersom hverken dialog, tålmodighed, tillid eller samarbejde er håndhævelse, er der beklageligvis meget lidt, der tyder på, at brud på gældende regler vil have en reel konsekvens for de pågældende værtshuse, barer, caféer etc. 

“Et shot for et høringssvar”, psoriasis og menneskerettigheder
Hvad angår selve høringen, er det Grønnegade Kvarters Beboerforenings forhåbning, at forvaltning og politikere vil læse høringssvarene i lyset af, at mange tilsyneladende er købt og betalt med gratis shots (som et af de store værtshuse i Indre By reklamerer for i samarbejde med en alkoholproducent) og at politikere og forvaltning også generelt vil forholde sig til høringssvarene saglighed - eller mangel på samme. Eksempelvis når en borger fra Ruds Vedby påstår at være afhængig af udeservering i Indre By kl. 23 i hverdagene, da vedkommendes psoriasis ellers forværres, eller når personer fra Vanløse, Hørsholm, Glostrup, Vordingborg, Malmø, Hjørring og Oslo kræver uhæmmet fest i udeserveringen og derfor mener, at beboerne i Indre By må skrubbe af og finde sig et andet sted at bo. Flere hævder sågar, at kombinationen sprut+udeservering+mandag aften kl. 23.30 er en menneskeret. Her må vi i Grønnegade Kvarters Beboerforening imidlertid oplyse, hvordan det modsatte er tilfældet; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har således med efterhånden mange domme slået fast, hvorledes beboere, hvis hjem og tilværelse er plaget af støj fra barer, værtshuse og natklubber, er beskyttet af EMRK artikel 8 og hvorledes offentlige myndigheder, der ikke iværksætter løsninger til tilstrækkelig nedsættelse af støjen, dermed krænker artikel 8.
Københavns kommune kan næppe siges at have opfyldt deres positive forpligtelse ift. at nedsætte støjen fra de næsten utallige barer, værtshuse etc. i Indre By - tværtimod (i betragtning af kommunens strategi de sidste 15 år med “gang i byen” og næsten grænseløse beføjelser til nattelivsindustrien). Der er således heller ikke meget i det nye administrationsgrundlag, der tyder på, at EMRK artikel 8 fylder i kommunens bevidsthed.

Nattelivsindustrien og dens særdeles magtfulde brancheorganisationer holder unægteligt Indre By i et jerngreb. Grønnegade Kvarters Beboerforening håber, at administrationsgrundlaget kan løsne dette greb blot en smule, men medmindre der sættes handling bag ord, så tegner fremtiden fortsat ikke lys for bydelens mange beboere.

Som slutbemærkning vil Grønnegade Kvarters Beboerforening gerne gøre opmærksom på, og rette vores støtte til, høringssvarene fra Mathilde Walter Clark, Nørrekvarter Beboerforening, Stræderne og Strøgers Beboerforening m.fl., der alle beskriver, hvorledes de massive gener fra udeservering desværre dominerer ikke kun Grønnegade-kvarteret, men hele Indre By.