Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Det her er et dårligt forslag af mange forskellige grunde. København er den eneste metropol, vi har i Danmark. Her skal der være plads til at sidde udenfor i sommermånederne og få noget vin i de lange, lyse sommernætter. København skal også være en by, hvor det i endnu højere grad bliver attraktivt at drive bar og/eller restaurationsvirksomhed. Det hjælper det her forslag ikke på. Branchen kører vel reelt kun udeservering fra maj-september, når temperaturen er på et niveau, hvor man kan sidde udenfor.
København er ikke provinsen og skal ikke sammenligne sig med en eller anden soveby på Sjælland. København skal konkurrere med de andre metropoler og hovedstæder i Europa. Hvis man har valgt at bosætte sig i Indre By, må man tage det sure med det søde. Der er liv og larm i den del af byen og det skal der også være.
Ellers kan man jo vælge at bosætte sig i 2700 Brønshøj, hvor jeg bor. Der er stille - især om aftenen. Københavns Indre By skal leve, ånde og summe af liv. Drop dog det her vanvittigt provinsielle og ligusterfascistiske forslag.