Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Det er dejligt at der endelig er nogen som tager hensyn til at der rent faktisk bor mennesker i indre by, som også skal have en hverdag til at fungere. Det er som om at folk glemmer at udeservering blev mangedoblet under restriktionerne og var et midlertidigt tiltag. Det er vel ikke urimeligt at folk kan få en normal nattesøvn i hverdagene og at man kan komme igennem på fortovene uden at skulle slynge sig igennem borde og stole. Det er jo stadig muligt at være i byen indendørs efter kl 22 på hverdage hvor tørstige sjæle kan hygge sig uden at vi alle skal tage del i det. Så at påstå at man slukker Københavns sjæl og byliv er virkelig langt ude. Hvis ikke der bliver gjort noget så ender indre by med at være en kulisse efter butikkernes lukketid, hvor vi leger at det er det rigtige København. Næste gang du sidder på en bar eller restaurant og nyder en middag eller en øl, så prøv at forestille dig hvordan der er at bo lige ovenover eller længere nede ad gaden og spørg dig selv om du ville bo under de forhold. Faktum er at der er kommet mange flere udeserveringssteder de sidste 5 år, så folk har ikke nødvendigvis bosat sig et sted hvor der allerede var udeservering da de flyttede ind. Og det er vel ikke rimeligt at man skal tvinges ud af sin bolig for at nogle restaurationskoncerner kan omsætte mere end de kunne før coronarestriktionerne slog igennem. Lad os få en divers by hvor der er plads til både borgere og aften/natteliv.