Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 24. august 2023
Svarnummer:
1856

Indsendt af

Benedicte Starup

Postnr.

1263

By

København K

Høringssvar

“Gang i København” med Ritt og Claus. 

 

Jeg støtter 100% forslaget om at stoppe udeservering kl. 22.00.

 

Ritt Bjerregård og Claus Bondam skabte “gang i København” i midten af nullerne.

Der skulle være “meget mere udeservering” og meget mere “gang i København”.

Ritt boede selv på sin fredelige æbleplantage langt fra byens natteliv.

Og Claus Bondam bor nu i det fredelige Odsherred, hvor man med sikkerhed kan få en god nattesøvn og rigtig få sovet igennem. 

Rigtig nyde sin stille week-end, og rigtig få batterierne ladet op, efter en lang arbejdsuge.

 

Vi andre, Københavnerne, i Indre By, der har boet i Indre By hele vores liv, må stadig her,

næsten 20 år efter, dagligt lide under Ritt’s og Claus’, “visionære projekt” “Gang i København”.

Tak for det Ritt og Claus. Det var rigtig sødt og betænksomt af Jer. 

Vi mærker stadig konsekvenserne af Jeres “visionære” projekt, her snart 20 år efter.

 

I form af råben og skrigen aftenen og natten lang, fra restaurationer og barer der flyttede ind under Jeres “visionære periode”, hvor der med meget rund hånd blev givet tilladelser og natbevillinger til restaurationer og barer, der fik tilladelser til at åbne midt i fredelige beboelses områder i Indre By.

Uden smålig skelen til, om det ville genere nogen af de mange mennesker der boede i beboelseskvarterene, og ændre områdets karakter.

 

Beboelsesområder i Indre By, hvor det var os der boede her først.

Og sidenhen kom restaurationerne og barerne.

Ikke omvendt.

 

Beboelsesområder, hvor den nye dagsorden siden “Gang i København” i nullerne har været:

Råben, hylen og skrigen, om aftenen og natten.

Tis og bræk i portene. Dejligt når børnene skal igennem.

Knuste flasker på gaden. Dejligt når hundene skal igennem.

Partybusser der med ekstrem høj musik, skal køre igennem vores gader og gøre stop udenfor restauranter og barer. Samt udenfor vores soveværelsesvinduer.

 

Restauranter der ikke overholder reglerne og lovgivningen på området ved at:

Blæse på deres tilladelser og bevillinger, Miljøkontrollen og ikke mindst deres naboer, ved ikke at overholde reglerne for ophør af udendørsserveringen, hvis der stadig efter midnat er kunder at tjene penge på.

Bruge lokalerne til private events, med ulovlige udefra hyrede musikanlæg, orkestre og DJs.

Smide flasker ud fra restaurationerne efter midnat.

Larme og skramle højlydt efter midnat, med oprydning af stole og borde fra udendørsserveringen.

Nogle gange kl. 01.00 -02.00 om natten.

 

Resultatet for beboerne har i årevis været:

En ødelagt nattesøvn, specielt om sommeren, der kun kan forbedres med lukkede vinduer

i sommervarmen, ørepropper, flytning af madrasser til andre værelser osv.

 

Jeg ønsker en by, hvor der er plads til alle.

Også til os i Indre By, der har boet her hele vores liv, og har et arbejde at passe, hvor vi skal bruge indersiden af hovedet hver eneste dag, for at kunne fungere i vores job og yde en præstation på daglig basis.

Det kan vi ikke, når vi ikke kan få vores nattesøvn.

 

Og den nattesøvn har vi ikke kunnet få siden projekt

“Gang i København” med Ritt og Claus, udfoldede sig i midt 00’erne, og udstedte bevillinger og  tilladelser til restaurationer og barer, der aldrig skulle have haft tilladelser, fordi de flyttede lige ind i fredelige beboelsesområder.

 

Jeg arbejder dagligt med internationale turister og promovering af dansk kultur.

Hvert år viser jeg tusindvis af udenlandske turister vores skønne by og kulturelle seværdigheder frem. 

Herunder også vores top restauranter, som specifikke grupper af turister rejser efter.

 

Jeg ser i flere af de høringssvar som ønsker at beholde udendørsservering efter kl. 22.00, at

mange af besvarelserne begrundes med at turisterne:

“Ønsker udendørsservering”.

“Ønsker at se dansk kultur” (underforstået dansk drukkultur).

“Ønsker et aktivt natteliv”.

“Ønsker en international by”.

 

Hertil kan jeg sige, at størstedelen af turisterne i København er her for at:

Udforske og opleve byen og dens mange kulturelle tilbud.

Dette indebærer at få sin nattesøvn. Stå op i rimelig tid for at se så meget som muligt, og få

så meget ud af dagen som muligt.

Ikke at sidde udendørs og råbe og skrige efter kl. 22.00.

Ej heller at ligge og sove brandert ud på et hotelværelse.

 

Turister har slet ikke samme opfattelse af alkohol og fuldskab, som nogen danskere tror.

I de fleste andre lande i Europa og verden, er det ikke forbundet med prestige at drikke sig fuld.

Det at drikke sig fuld, bliver set ned på.

Det er pinligt.

Det er taberagtigt.

Og det er på ingen måde “Internationalt”.

 

Der er intet Internationalt over at have et natteliv, hvor folk bliver så fulde at de skal råbe og skrige.

Tisse og brække sig i portene.

Slås med fyrene eller voldtage pigerne pga fuldskab.

Det er i de fleste andre lande totalt taber kultur.

Og det natteliv vi efterhånden har fået i København, er kun i København det foregår.

Og det er ikke noget vi på nogen måde skal være stolte af.

Tværtimod.

Det er et udpræget dansk fænomen, at jo mere fulde vi er, jo sjovere er det.

Vores unge, er de mest fordrukne i verden.

Er det noget vi skal være stolte af ?

Internationale unge fra andre lande synes ikke at have samme holdning som danske unge.

Så dansk drukkultur, er ikke “Internationalt”.

Og det er ikke derfor turisterne kommer.

 

Hvad har det med udendørsservering efter kl 22.00 at gøre ?

 

Det har den klare kobling, at det ofte er efter kl. 22.00 at folk har siddet og drukket i 

flere timer.

Det er nu de er godt fulde, og derfor meget højtrøstede.

Enhver der bor ved en restauration, kan høre lydniveauet stige ganske betragteligt efter kl. 22.00.

Det er nu hæmningerne smides.

Det er nu det bliver “sjovt” og nu vi skal råbe, til den der sidder lige ovre på den anden side af bordet.

Og det er nu vi bliver lige glade med det hele. Også hæmningerne og naboerne.

Inden det bliver for voldsomt og for meget sprut er kommet ind, og der skal tisses eller kastes op i naboernes porte eller smadres flasker på fortovet.

 

Efter kl. 22.00 er der i opførsel, ingen som helst forskel på slipsedrengene i frisørmesterskoene, pigerne i de smarte jakkesæt eller teenagerne.

 

Når sprutten går ind, går forstanden ud.

Og det er oftest efter kl. 22.00 at dette sker.

 

Desuden har mange restauratører i mange Internationale storbyer, opsat skilte udenfor deres restauration, der fortæller folk at de skal være stille når de forlader beværtningen af hensyn til  naboerne.

Her i København, har jeg aldrig set sådant et skilt.

Og jeg har aldrig nogensinde set en restauratør, der tog ansvar for hans fulde og højtråbene gæster ved udendørsserveringen, så længe der var udsigt til at sælge en genstand mere.

 

Derfor:

 

NEJ til udendørsservering efter kl 22.00. Alle dage.

 

JA til retten til sund søvn.