Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 22. august 2023
Svarnummer:
1483

Indsendt af

Annika Agger

Virksomhed / organisation

Privat person

Postnr.

1455

By

Kbh K

Høringssvar

Hvad karakteriserer den gode by?

En god by er en by, hvor der er rummelighed og plads til alle. Det vil sige, at det ikke kun er en kulisse by, med restaurenter og butikker, men også med områder, hvor der bor og lever mennesker. Hvor der er et hverdagsliv, hvor beboere færdes og passer på deres kvarterer. Jeg støtter op om at udeservering stopper kl 22. Det betyder, at man som beboer i bykernen kan leve med de gener i form af støj, det ofte bevirker. Bliver det senere, viser erfaringen at det ofte bliver præget af mere "fuldemands råb", der forplanter sig som ekko i vores smalle gader, og som gør det svært at sove.

Mange af mine synspunkter er de samme som fremgår af bl.a. høringssvar 951 fra Nørre Kvarters beboerforening, der gør et utrætteligt arbejde med at tale beboernes interesser i en debat, hvor man som beboer ofte oplever, at det er markedes interesser der høres og favoriseres. Mange europæiske byer, har iværksat lignende ordninger, så kan København også - husk på vi er karakteriseret som "the most livable capital of the year" flere gange i internationale journals. Og det skyldes bl.a. at det ikke kun er markeds interesser, der dominerer valg i byen - men også beboernes.