Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Vi bor i Borgergadekarren og kan helt tilslutte os synspunkterne i svar 1013 fra Mathilde Walter Clark, som vi deler gård med.
Vi har følgende supplerende bemærkninger:
ad 1 Flerårige tilladelser
Det er en god ide med 3-årige tilladelser, HVIS vi kan være sikre på, at det kan føre til et mere skærpet tilsyn og effektive sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes.
ad 2 Åbningstider for udeservering
Vi synes udeservering er en god mulighed, men vi mener, at udeserveringen bør stoppe kl 22 også fredag og lørdag. Det er bestemt en god begyndelse, hvis kl 22 kommer til at gælde i hverdagene. Iøvrigt synes vi, at det af klimamæssige årsager burde være forbudt at bruge varmelamper udendørs. Det vil være et bidrag til at gøre København til en by, som tager klimaudfordringerne alvorligt.
ad 3 Genindførelse af gebyr for udeservering
Det er en god ide, at genindføre gebyr for adgang til udeservering. Det er ikke rimeligt, at man kan lukrere på vores fælles arealer uden at betale for det.
ad 4 Fremkommelighed på smalle fortove
Som det er nu, er det visse steder et stort problem med fremkommelighed. På hjørnet af Borgergade og Fredericiagade er fortovet (2 fliser) ofte blokeret af spisende gæster og folk i kø for at få servering. Ofte må vi helt ud på gaden for at komme forbi. De nuværende regler for opstilling af borde og stole, som skal sikre fri passage, overholdes ikke. Vi er usikre på, hvordan kommunen vil sikre, at fri passage på minimum 0,8 m overholdes og hvilke sanktioner der kommer til at gælde.
ad 5 Håndhævelse
Der er behov for en opstramning af håndhævelsen i forhold til det nuværende niveau, hvor vi gang på gang har gjort kommunen opmærksom på manglende overholdelse af reglerne uden at der sker noget.
ad 6 Opmærkning af arealer til udeservering
Det er en god ide med opmærkning af arealer til udeservering. Vi dog bekymrede for, hvordan kommunen vil sikre, at opmærkningen respekteres og hvilke sanktioner kommunen vil bringe i anvendelse i tilfælde af overtrædelser.