Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring af forslag til projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Varslet inddragelse af grundejers areal ud mod Åvendingen vil true fredet planteart i skel mod vej.
Høringssvar vedr. anlægsprojekt for 12500 m3 stort forsinkelsesbassin til styring af kloak-spildevand, ved hjørnet af Kildeløbet / Åvendingen (Spangen U 14) som del af den samlede spildevandsplan 2018 for København.
I vores hegn ud mod Åvendingen vokser på begge sider af hegnet plantearten Vedbend-gyvelkvæler (Orobanche hederae). Vedbend-gyvelkvæler er fredet i Danmark, og meget sjælden. Det er en snylteplante, og dens værtsplante er vedbend (Hedera helix). Det er en bestand langs hele hegnet, og på begge sider af hegnet, udstrakt over 12 meter. Planten har spontant indfundet sig for en hel del år siden, idet vi holder haven som relativ ”Vild natur”. Artens tilstedeværelse dokumenteres af vedlagte fotos fra begge sider af hegn. Planten findes i en bræmme på ca 1 m langs hele hegnet.
Det fremgår af Miljøstyrelsen hjemmeside at arten er fredet. Den må ikke plukkes, samles ind eller graves op eller indsamles:
Det fremgår af desuden af noterne på Den Danske Rødliste
https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe
at Vedbend-gyvelkvæler er fredet i Danmark: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art?artid=24671
Arealet på vores grund ud mod Åvendingen kan dermed ikke inddrages i projektet, idet det strider mod lovgivningen at fjerne en bevoksning med en fredet art i en have med vild natur.
Med Venlig hilsen
Tine Seligmann & Anders Michelsen
Åvendingen 30 B, 2700 Brønshøj