Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 23. februar 2023
Svarnummer:
12

Indsendt af

Søren Hvalkof

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Indsigelse vedr. Projekttillæg 2023 Bilag 2 til KKs Spildevandsplan 2018 vedr: 

A5.10 Regnvandskloakering af Hf. Kalvebod

Som skatteyder og beboer i Hf. Kalvebod gør jeg hermed indsigelse mod ovennævnte regnvandskloakering, og anmoder om at blive fjernet fra planen og i stedet overgå til den såkaldte LAR-ordning (Lokal Afledning af Regnvand), i overensstemmelse med det eksisterende lokalplanforslag der ventes fremsat senere i år.

Begrundelse:

1. Hf. Kalvebod har under igangværende forhandling med Københavns Kommune om en ny lokalplan for området fået lovning på at Hf. Kalvebods regnvandsafledning kunne håndteres lokalt (LAR-ordningen) i stedet for at skulle gennemføre en kostbar dobbeltkloakering. LAR-løsningen er da også skrevet ind i det eksisterende udkast til lokalplan (som det har været siden første udkast i 2015). Lokalplanen forventes udsendt til offentlig høring senere i år.

2. Jeg mener ikke at det er rationelt begrundet i jordforureningen af området, som er gammel opfyldning, at regnvandskloakere haveforeningen, idet nedsivningsmængden fra regnvand fra Hf. Kalvebod (3,45 ha/34.500 m2), er mange gange mindre end nedsivningen af det regnvand der falder på det samlede areal af Valbyparken på 64,2 ha/652.000 m2, som er er umiddelbar nabo og ligger på den samme opfyldning af den gamle Kalvebod fælled.  Derfor er udvaskningseffekten af fra Valbyparken alene, næsten 20 gange større end effekten fra nedsivningen fra Hf. Kalvebod, hvorfor det er ude af proportioner at skulle investere en flercifret millionbeløb i regnvandskloakering (med mindre man vil overdække Valbyparken og bortlede regnvand i særskilt kloak).(Valbyparken og omkringliggende områder er klassificeret som V2: Tungmetaller, Andre metaller, PAH (sum af 9 PAH), Benz[a]pyren m.fl.)

3. Såfremt KK på trods af den manglende proportionalitet, ikke vil acceptere en fortsat nedsivningsløsning, vil jeg foreslå alternative afledningsløsninger på overfladen, som nævnt i Lokalplanforslaget. Vandet kan på fornuftig vis afledes både til Gåsebækrenden, Tudsemindesøen (som i forvejen lækker store mængder overfladevand ind i både haveforeningen og parken, især ved høj vandstand), eller direkte til opsamling i den nye store Valby Skybrudstunnel som vil blive boret direkte under Hf. Kalvebod.  Et andet alternativ er opsamling og anvendelse som brugsvand til udskylning af toiletter, tøjvask, bilvask, havevanding o.l., hvilket ligger i tråd med Hf. Kalvebods energi- og vandpolitik.

4.  Det bør bemærkes at Hf. Kalvebod ligger i slutningen af eksisterende SPV-kloakering, hvorfor de yderste husstande ved oprettelse og tilslutning til kloakken af daværende forvaltning, blev bedt om at tilslutte deres regnvand til SPV-kloakken for at garantere tilstrækkelig udskylning og flow. Det kan derfor næppe være ønskeligt at regnvandsafledningen ikke længere skal opfylde dette formål.