Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 11. marts 2023
Svarnummer:
39

Indsendt af

Mimi Rasmussen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Indsigelse mod etablering af underjordisk bassin i det fredede parkområde på hjørnet af Kildeløbet og Åvendingen 

Vi er for ganske nylig blevet orienteret af naboer om, at der skal bygges et underjordisk bassin til opsamling af spildevand på hjørnet af Åvendingen og Kildeløbet, og vi er for et par dage siden - også af naboer - blevet informeret om, at hvis man vil indgive et høringssvar, skal det ske før d. 12. marts. Det er jo lige om lidt! Og det, uden at vi ved noget om, hvorfor dette projekt har erstattet det, Hofor informerede os om på bedste vis sidste år, og uden at vi ved, hvilken konsekvens det vil få for vores kvarter samt uden at vi ved, om der er foretaget undersøgelser af andre modeller for opsamlingen, og hvorfor man i givet fald så har valgt den løsning, vi nu har hørt om - fra naboer, men ikke, som forventeligt, fra kommunen eller andre aktører. 

Det betyder, at vi naturligvis ikke kan tage stilling til projektet, og at det derfor er urimeligt at forvente af os - lægmænd - at vi skal indgive et høringssvar med faglige argumenter for/imod, men vi vil her indstille til, dels at høringsfristen udsættes, og dels at vi får en kvalificeret og mundtligt information om projekt, konsekvens, varighed etc. på et møde inden for kort tid, hvor vi kan stille de spørgsmål, vi som beboere måtte have. Det må man som borger i en demokratisk kommune som minimum kunne forvente!

vh. Mimi Rasmussen og Claudio Santambrogio
Dyssevænget 45A, 2700 Brønshøj