Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring af forslag til projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Som beboer i området og medlem af grundejerforeningen Danas Park, ønsker jeg hermed at gøre indsigelse mod dette projekt, og ønsker at I dropper det helt og revurderer hvorledes målet om færre overløb til Harrestrup Å kan opnås.
Det er et helt og aldeles skamfuldt forløb uden nogen form for information. Vores grundejerforening har intet hørt fra Hofor eller Københavns Kommune, og jeg har som beboer heller ingen information fået. Dette til trods for at jeg bor i et område der formentlig vil blive voldsomt belastet af tung trafik, med dertil hørende støj, trafikale ulemper og forurening. Information er udelukkende tilgået de husejere der risikerer delvis ekspropriation, og så med en måned til indsigelser. Bestemt ikke en værdig demokratisk proces.
Der har været et projekt omkring skybrudsveje fra Korsager Alle via Åvendingen til åen, med planlagt nedsivning i Rotunden på Åvendingen samt i bede. Dette har kørt siden 2018 med meget fin information fra Hofor og efterfølgende vedtagelse i grundejerforeningen. Herefter ingen opfølgende information, så er er dette droppet og erstattet? Og i givet fald hvorfor?
Bassin projektet virker herudover som den helt forkerte vej at gå; i stedet for at adskille regnvand fra kloakvand, som Københavns Kommune har opfordret til i årevis, og som skybrudsvej projektet også handlede om, vælger man nu bare at lave mere kloak. Ikke særligt miljøvenligt eller fremsynet!
Endelig er det tankevækkende at man vil ødelægge et rekreativt grønt (og i øvrigt fredet) område i årevis. Og så midt i et stille villakvarter med veje der i forvejen er meget smalle.
Med venlig hilsen
Lise & Jørgen Nathan