Oprettet: 20. februar 2023
Svarnummer:
8

Indsendt af

Claus Risbjerg Jensen

Virksomhed / organisation

Bestyrensen for Hf. Kalvebod

Postnr.

2450

By

København

Høringssvar

Indsigelse vedrørende projekttillæg 2023 bilag 2 til Københavns Kommunes spildevandsplan 2018 vedrørende A5.10 regnvandskloakering af Hf Kalvebod.

 

Hf. Kalvebods bestyrelse gør hermed indsigelse imod den ovenfor nævnte regnvandskloakering, og anmoder om at blive fjernet fra planen.

 

Hf. Kalvebod ligger i slutningen af den eksisterende SPV-kloakering. De yderste husstande blev ved oprettelsen og tilslutningen til kloakken i 1997 bedt om (af daværende forvaltning) at tilslutte deres regnvand til SPV-kloakken for at sikre tilstrækkelig udskylning og flow.

 

Hvis der er forhold der gør sig gældende at dette ikke mere er aktuelt, ønsker vi, ud over en begrundelse, i stedet at overgå til en LAR-ordning, Lokal Afledning af Regnvand, i overensstemmelse med udkast til lokalplansforslag fra 2015 samt udkast til lokalplansforslag fra 10/3 2022, der ventes fremsat senere i år.

 

Vi har under den igangværende forhandling med Københavns Kommune om en ny lokalplan for området, fremført at Hf. Kalvebods regnvandsafledning kunne håndteres lokalt som en LAR- ordning. Det er forvaltningen enig i, og i overensstemmelse hermed har forvaltningen derfor indført dette både i første udkast til lokalplan for Hf. Kalvebod 13.01.2016 samt i det andet udkast 10.03.2022. I stedet for en for ejeren af grunden (Københavns Kommune) kostbar dobbeltkloakkering. 

 

En LAR-løsning betyder at vi dels kan opsamle regnvandet og bruge det alternativt og derudover lede det i åbne render til Gåsebækrenden. Denne løsning er skrevet ind i det eksisterende udkast til lokalplan.

 

Som følge af ovenstående bør forslaget A5.10 Regnvandskloakering Hf. Kalvebod tages ud af Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Hf. Kalvebod.