Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 10. marts 2023
Svarnummer:
26

Indsendt af

Bernhelm Booss-Bavnbek

Postnr.

2700

By

Husum

Høringssvar

Vedr.: Spildevandsplan 2018, Projekttillæg 2023, side 19ff, Forslag A2.1 Bassinvolumener til reduktion af overløb langs Harrestrup Å

Nærmere side 21: UH14 (Spangen) "Umiddelbart opstrøms overløbsbygværk UH14 etableres ca. 12.500 m3 bassinvolumen på et areal ejet af Københavns Kommune. Bassinvolumenet forventes etableret i ca. 20 m dybde, enten som en rund skakt-formation eller som et firkantet
bassin."

Jeg fremsender hermed min indsigelse mod etablering af underjordisk bassin i parkområde på hjørnet af Kildeløbet og Åvendingen.

Begrundelse: (1) Der mangler væsentlige informationer: a) Der er ingen oplysninger fremlagt over forventede vandmængder i fremtidige ekstreme vejrsituationerbegrundelse for projektet med specificeringen af opstrømningsarealerne (jeg går ud fra at Københavns ansvarlige Miljø- og Teknikadministration har regnet på en 3-dimensional terrænmodel for hele København med omland, f.eks. i GIS - Geografisk InformationsSystem, men holder resultaterne for en elelr anden grund for sig)

b) Der mangler begrundelsen for nødvendigheden af forantsaltningen, især hvilke områder skal beskyttes.

c) Der mangler en drøftelse af alternativer til at afværge de klimatrussler foranstaltninger vil afværge.

d) Hvis alternataiver ikke skulle eksistere, så mangler en beskrivelse af de reelle belastninger, f.eks. mængden af beton der skal bruges og hvilke CO2-belastning dette medfører og de forventede vej og støjbelastninger i området ved gennemførelsen af projektet.

(2) Min egen grundejerforening "Danas Park" er ikke blevet inddraget i planlægningen; især ligger der ikke en aftale om kommunal refundering af eventuelle skader ved vores veje ved gennemførelsen af projektet.

(3) Jeg har valgt mit bopæl for 37 år siden bl.a. på grund af den ro og fred i området. Det vil projektet for en ukendt tidsperiode af ukendt længde spolere. Det er ud over de førnævnte grunde min hel persolig grund for min insigelse. Hvis der er gode grunde for projektet til almene vel, så vil jeg sikkert være villig til at træke indsigelsen tilbage. Men jeg kan ikke få øje på dem.

(4) I øvrigt tilslutter jeg mig indsigelserne af bestyrelsen for min Grundejerforening ”Danas Park” og henviser til den af mig allerede underskrevne indsigelse af matrikel Kildeløbet 4 med naboerne.