Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring af forslag til projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Kære Miljø- og Teknikudvalg i Københavns Kommune,
Høringssvar vedr. anlægsprojekt for 12500 m3 stort forsinkelsesbassin til styring af kloakspildevand, ved hjørnet af Kildeløbet / Åvendingen (Spangen U 14) som del af den samlede spildevandsplan 2018 for København.
Jeg håber, at man vil vælge at udsætte den reelle høringsfrist og dermed også endelig behandling af forslaget (som pt er programsat til maj 2023) til efter der er lavet en VVM-vurdering af projektet.
Jeg håber også, at man fra kommunens side af, vil genoptage den borgerdialog og det samarbejde, som man ellers har haft i de berørte grundejerforeninger i forhold til etablering af regnveje og skybrudssikring af området. De projekter som var beskrevet i 2022-tillægget var delvist medfinansieret af området, og var resultatet af lang tids samarbejde om, hvordan man løser udfordringerne skabt af klimakrisen. At kommunen vælger kommunikere om den nye løsning udelukkende til de borgere som kan få deres haver inddraget som midlertidige byggepladser, virker som en decideret fejl i kommunikationen, som jeg håber kommunen vil rette op på i den kommende tid.
Grundejerforeningen Danas Park har udarbejdet et mere detaljeret høringssvar med endnu flere kritikpunkter af både process og projekt, som jeg håber vil blive taget til efterretning af udvalg og forvaltning.
Bh. Anna Ebbesen