Oprettet: 17. september 2022
Svarnummer:
178

Indsendt af

Per Tejsner

Postnr.

1749

By

København V

Høringssvar

København Kommunes forslag til biodiversitet 2022-2050

og

Københavns Komunes handleplan for biodiversitet 2022-2050

 

Høringssvar:

Kære København

 

Strategien indeholder ikke de bedste visioner, strategier eller antydning af handleplaner der er tilstrækkelige til at imødegå tabet af arter og deres levesteder i København.

Dette gælder dsværre også de største af Byens naturområder, der selvsagt må opprrioriteres til spredningscentre for naturen i resten af København.

Der er tale om Utterslev Mose, Fælledparken, Golfbanen, Nordre Klapper, Valbyparken, Damhusengen, Sydhavnstippen, Klkøvermarken, Grøndalsparken, Prøvestenen, Lynetten, Nordhavn, Degnemosen på Bellahøj, det nedlagte renseanlæg ved Damhusåen, Selinevejområdet, Kongens hav og Amager Fælled. Som altså bør prioriteres mod en naturnær genopretningspraksis.

Den østlige halvdel af Amager Fælled viser med tydelighed vejen frem for naturgenopretningen i København.

Ko og hest skaber ved deres livsudfoldelse en lysåbent, varieret, dynamisk og robust natur.

Som de har gjort i samspil i evolutionen gennem millioner af år.

Mange arter af svampe, lave planter, insekter, padder, krybdyr, pattedyr og fugle gives i den natur mulighed for plads og levesteder og - i levedygtige bestande. Med mulighed for videre spredning ud i Byen.

Maskiner har de sidste 70 år desværre vist sig ikke at kunne fastholde en høj biodiversitet i dansk natur.

Ekstensiv helårsgræsning med store dyr er i flg. førende biologer den eneste vej frem, hvis den lysåbne natur og dens arter skal have en reel chance for mangfoldighed og overlevelse.

Hele Amager Fælled skal derfor nødvendigvis indhegnes med færiste og klaplåger ved alle indgange, som det første store projekt i naturgenopretningen af Københavns natur.

Og Lærkesletten i samme forbindelse genoprettes som ny ung natur.

Vision, strategi og handling på ovennævnte vis bør fortsættes sydover ned over Kalvebod Fælled.

Idét en faunapassage over Vejlands Allé vil forbinde Amager Fælleds natur med den nuværende naturpark mod syd.

Og Golfbanen og skydebanen bør gives tilbage til natur helt eller delvist.

Hele området omkring Selinevej skal naturligvis også inddrages med en faunapassage, og alle tanker om udsåede plukselv-blomster og 300 nye kolonihaver bør opgives, da de ikke er i naturens tjeneste.

Vision, strategi og handling i Københavns bestræbelser på naturgenopretning fortsætter sydover til Nordre Klapper, hvor den intensive sommergræsning med økologisk fedekvæg ophører og omlægges til naturnær praksis efter rewildingsprincipper.

Der indledes et samarbejde med Tårnby og Dragør Kommuner så Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand naturgenoprettes som én stor naturnationalpark på 3.600 ha.

Med store græssende dyr som Elg, Ko, Vandbøffel, Hest og Vildsvin.

De øvrige store grønne områder i København må deles op i områder til rekreativt brug dvs. legepladser, solbadning, samtale, øldrikning og grill – og i store områder, hvor der bliver plads til urter og især danske lokale blomsterarter der er fødekilde for insekter og dermed alle de dyr, der lever af disse. Rovinsekter, padder, krybdyr, fugle og mindre pattedyr. Blomster i en varieret mosaik med græsarter og hjemmehørende buske og træer i alle størrelser og livsstadier.

Sæt i gang.

 

Kælig hilsen - naturligvis

 

Per Tejsner