Oprettet: 27. august 2022
Svarnummer:
33

Indsendt af

Cecilie

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Kan kun være enig med mange af de andre høringssvar - i forsøger at "give" med den ene hånd, imens i tager med den anden. Havde de to ting nu balanceret, eller I gav mere end i tog, så kunne det måske give mening. Men dette virker som et ringe forsøg. I lade som om I ønsker ideer eller ønsker at inddrager Københavnerne. 
Men hvis jeg skal lade tvivlen komme jer til gode, så er her nogle lavthængende frugter der er nemme at igangsætte:

  1. Start med at stoppe alle byggerierne på de grønne områder til lands og til vands. Har vi virkelig brug for at udvide København i den retning?! 
  2. Forskøn de muligheder der er - fx vejbedende. Del gratis blomsterfrø ud til københavnerne og jeg er sikker på der er mange der gerne vil være behjælpelig med at så dem. Inddrag vuggestuer, børnehaver og skoler - de er jo nærmest "gratis arbejdskraft" og de lærer noget om at passe på naturen. De er fremtidens politikere, så det er da bestemt ikke for tidligt at få dem lært at vi skal passe på naturen. 
  3. Stop med at sætte kæmpe lysreklamer op over alt på ledige gavle. Fx det der er sat op i krydset ved damhussøen på Vanløse/ Valby/ Frederiksberg siden - med retning ud over damhussøen - lyser jo med en ekstrem styrke. 
  4. Pålæg/ hjælp tomme byggegrunde med at gavne indtil de er klar til byggeri - hvis de har stået tomme i mere end et år og ikke har fremtid til andet, så sørg for at de bliver plantet til. Fx den gamle SuperBrugs grund overfor Vanløse station. Og tænker ikke den kan være den eneste i Kbh. 
  5. Plant frugttræer/ buske rundt om i byen - giver både mad til mennesker, dyr og insekter. 
  6. Lad vær med at spare på oprydningen i byen. Byen flyder med affald og plastik. Selvfølgelig skal folk også lærer at samle op efter sig selv - men der er em form for lemming effekt i befolkningen; hvis der ligge et stykke affald, hvad gør et stykke til så?
  7. Tiltag til at få de små fugle tilbage i byen. Før vrimlede det med gråspurve - hvor er de blevet af? 

Derudover er jeg sikker på der sidder mange kloge hoveder derude, bl.a. i form af naturvejledere, ornitologer, anlægsgartnere etc der kunne komme med mange flere konkrete og brugbare løsninger. Brug dog de kloge hoveder vi har! Og kom så venligst igang.