Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Det foreslåede byggeri på Englandsvej 21 orienterer sig på mange måder mod Eberts Villaby i størrelse, materialer og detaljer og vil derfor passe nogenlunde ift. kvarterets særegne karakter. Vi er dog skeptiske til de store gavlvinduer med franske altaner der henvender sig mod Torben Oxes Alle. Disse vil give gener med indsyn i såvel bolig som have på Torben Oxes Alle 1. Vi håber derfor gavlfacaden kan redesignes med mindre vinduer/ingen vinduer uden fransk altan.
Englandsvej 25 orienterer sig derimod mere mod karrébyggerier og passer dårligt ind i lokalområdet, da det adskiller sig så markant fra kvarterets andre bygninger og byggeskik. Englandsvej 25 vil give omfattende negative konsekvenser både ift. skygge og følelsen af at være indeklemt for de omkringliggende beboere så løsningen må tilbage på tegnebordet, for at sikre en løsning der er god for alle.