Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 28. december 2022
Svarnummer:
85

Indsendt af

K. Kristensen

Postnr.

2300

By

Kbh S

Høringssvar

Se også vedhæftede illustration af Englandsvej 25, der forsøger (ud fra det offentliggjorte materiale) at vise den nye bygnings indflydelse på området.

1. Som de nuværende enkle etageejendomme står alene som punkthuse, virker området omkring Eberts Villaby åbent og imødekommende. Ved at lukke hele karréen af med to nye etageejendomme, kommer husrækken mellem Torben Oxes Allé og Søren Nordbys Allé i stedet til at fremstå som en lang høj mur, som man ellers ikke har på den side af Englandsvej helt oppe fra Amagerbrogade og ned til Peder Lykkes Vej.

2. Især Englandsvej 25 kommer med sine to bygningskroppe rundt om hjørnet til at fremstå som en massiv bygningskrop, der skiller sig markant ud fra sine omgivelser. Samtidig vil denne bygningskrop fylde massivt på en for bygningens størrelse lille grund, hvilket endnu mere vil få bygningen til at tårne sig over sine mindre naboer og deres haver.

3. Englandsvej 21 vil med sin nye højde og størrelse komme til at ligge ekstremt tæt på Torben Oxes Allé 2. Afstanden fra den nye østlige facade kommer kun til at ligge få meter fra altanerne på Torben Oxes Allé. Udover de indkigsgener dette kan give hos beboerne i TOA 2, vil generne nok være endnu større hos de nye beboere i Englandsvej 21, da deres ene facade vil vende direkte mod TOAs køkkenvinduer og altaner, så alle dér kan følge med i livet i den nye bygning.

4. De nye bygninger vil ikke kun skygge voldsomt i de eksisterende omkringliggende haver og gårdmiljøer, men vil også selv ikke have plads til noget fælles udeliv, da bygningerne optager så meget plads på grundende.

5. Bygningerne virker ikke til at have nogen interesse i den bygningskultur, der er at finde i Eberts Villaby, men ligner ethvert andet udviklingsprojekt, der kunne blive opført overalt. Hverken skala eller detaljering virker til at have noget med de eksisterende bygniner at gøre.

6. Det er forsøgt her at vise størrelsen på bygningen set fra Torben Oxes Allé 2, men størrelsen på projektet virker svær at aflæse i det offentliggjorte materiale og i forhold til hvordan størrelsen af projektet bliver beskrevet, virker bygningerne i illustrationer og skyggediagrammer (og nok også i det vedhæftede materiale) til at være mindre, end det bliver i virkeligheden.