Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
De to etageejendomme på Englandsvej 23 og på Torben Oxes Allé er undtagelser fra alt andet byggeri på dén side af Englandsvej. Hele vejen op til Peder Lykkes Vej er der enten huse på højst tre etager eller etagebyggeri, der er trukket tilbage fra vejen, der er hovedreglen. Men med dette forslag vil man med ét gøre undtagelserne til hovedreglen.
I praksis er der ikke tale om randbyggeri. Det foreslåede byggeri på Englandsvej 23 har ikke nogen form for arkitektonisk sammenhæng med Eberts Villaby og meget lidt respekt for, hvad der reelt er hovedreglen for byggeri på denne side af Englandsvej.
Det foreslåede byggeri på Englandsvej 21 orienterer sig mod Eberts Villaby både i størrelse, materialevalg og detaljer i byggeriet. Helt anderledes er det med Englandsvej 25, der orienterer sig mod karrébyggerier langt væk fra dets lokalområde. Det er alt for højt og helt forkert i den sammenhæng, man foreslår.
Når man bygger så højt, bliver der mørkere ikke mindst i gården. Ikke kun, fordi, at der vil være mindre direkte sollys – men ikke mindst fordi, der vil være mindre udkig til himlen. Man ødelægger gårdmiljøet for beboerne i Englandsvej 23. Og de har endda lige investeret i altaner til deres lejligheder.
Mvh Caroline Jensen