Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod det planlagte byggeri på Englandsvej 25. Vi mangler ungdomsboliger, som er til at betale, til studerende i Københavns Kommune og for mig er det helt ok at placerer dem på Englandsvej 25. Men de planer der er præsenteret, er ikke acceptable, og det billedmateriale som der er præsenteret for projektet og indvirkningen på det omkringliggende område er stærk misvisende, mht. til højde, skyggevirkninger mv. Der er tale om et byggeri, som i dets nuværende udformning på ingen måde passer ind i området. Man tager en lille grund med et lille bondehus på og om-kategoriserer fra villa til randbebyggelse, fordi der ligger ét hus på 4 etager på højre side af Englandsvej fra Englandsvej 1 og hele vejen ud mod Sundby.
Jeg vil foreslå at man:
- Bygger et hus som passer ind i området, dvs. fx som det ligner det planlagte byggeri på Englandsvej 23 eller nybyggeriet på Sundholmsvej mellem nr. 44-46 (v/ Skotlands Plads).
- At man tager mindst en etage af byggeriet, så det får en højde der passer til visuelle indtryk i det udarbejdede billedmateriale, bygherrer har præsenteret. Billederne er taget i en vinkel så det ser ud til byggeriet ikke bliver højere end Englandsvej 27. Men det gør det. Med en hel etage. Mit forslag er at man tager en etage af, så det flugter med Englandsvej 27 og dermed passer ind i området.
- At man placeret bebyggelsen på grunden så den passer med de øvrige huse på Søren Norbys Alle. Dvs. trukket tilbage fra vejen, med minimum 2-3 meter grønt fra skel. Det har tidligere været kutyme i KK at der blev taget den slags hensyn, fx da man godkendte planerne for etagebyggerierne i starten af Sigbrits Alle. Har valgte KK at tage hensyn til området.
- At planerne bliver gennemgået ift. de svar, som blev givet på høringsmødet 23. november. På høringsmødet gentog bygherrer flere gange, da der blev spurgt direkte, at bygningen ville blive placeret 3 meter fra skel. Men det passer ikke med tegningerne, så det bør afklares inden byggeriet godkendes. Det samme gælder afstand til skel mod Søren Norbys Alle 18. På spørgsmålet om antal meter til skel til Søren Norbys Alle 18 var svaret, at det smalleste sted skulle der være 5 meter. Det passer heller ikke med tegningerne. Det bør også afklares inden godkendelse af byggeriet.
- At man følger de retningslinjer der er i lokalplanen omkring placering af huset, dvs. tilbagetrukket fra vejen, og samtidig tager hensyn til beboerne i Englandsvej 23, de får taget en stor del af lyset i gården/nye alterner.
- Der er af uforståelige grund giver afslag/dispensation for en miljøvurdering af byggeriet. I en miljøvurdering vil en central del af vurderingen være om Englandsvej 25 reelt er randbebyggelse eller ej. Det samme gælder placering af huset på grunden osv. ift. de omkringliggende huse. Mit forslag er at man som minimum skal have lavet en miljøvurdering, og derigennem få en vurderingen af hvordan byggeriet påvirker det omkringliggende område og dets specielle karakter. Man river det ældste hus i Eberts Villaby ned, giver det prædikatet ”randbebyggelse”- for at undgå miljøvurdering
Til sidst vil jeg henstille til at KK i fremtidige kommuneplaner arbejder med præsentationen af de planlagte ændringer således at kommunens borgere har mulighed for at se, hvad planerne indeholder. Denne massive om-kategorisering af Englandsvej 23 fra bondehus til tilladt byggeri på 1400 kvm. er kun beskrevet i en fodnote. Skal borgerne virkelig scrolle hen over en fodnoterne for at få overblik over kommunens planer for deres nærområde?