Høringssvar vedrørende Distriktsændringer for skoleåret 2023/2024

Som familie i det berørte område er vi store modstandere af det konkrete forslag. Baggrunden for vores modstand er følgende:

• Konkret bor vi 400 meter fra Brønshøj Skole, hvortil vores børn ville have en tryg og sikker rute. Med den foreslåede ændring ville den hurtigste vej til skole for vores børn være 1 km ned ad Frederikssundsvej til Bellahøj Skole. En rute langs en utryg, trafikeret vej.  Alternativt ville vores børn skulle vælge en endnu længere rute gennem villakvarterer, hvor der skal krydses en lang række veje med dårligt udsyn for gående såvel som bilister. Uanset hvilken rute ville ændringen således betyde en markant mindre tryg vej til skole for vores børn.
   
• Varslingen for ændringen af skoledistrikt er ekstremt kort. Som børnefamilie, der flytter til et specifikt skoledistrikt, forholder man sig til skolerne i nærområdet langt tidligere end ét år inden skolestart. Overvejelser om fx opskrivning til privatskole m.m. foretages således langt tidligere end ét år inden skolestart. Derfor er varslingen af den påtænkte ændring i høj grad asynkron ift børnefamiliens planlægning af børnenes skoleliv.
   
• Ifølge høringsbrevet skal der træffes beslutning om forslaget omkring august 2022, hvilket er 9 måneder inden skolestart. Børn i børnehavealderen begynder at pejle mod skoletiden og en specifik skole længe inden. Vi har, siden vi flyttede til Brønshøj, hyppigt besøgt Brønshøj Skoles legeplads og snakket med vores ældste barn (som skal starte i skole til næste år) om, at det er den skole, han hører til, og hvem fra hans børnehave, der også skal gå her. Pludselig at få at vide med så kort varsel, at man nu skal gå på en helt anden skole, vil opleves som utrygt og uforståeligt for vores søn såvel som for de andre berørte børn.
  Hvis beslutningen vedtages med så kort varsel, vil det være en markant indgriben i vores dagligdag.
   
• Når det fremgår af høringsbrevet, at der ikke er tale om et strukturelt problem, og at forvaltningen ikke anbefaler, at forslaget vedtages, bliver forslaget endnu mere meningsløst. Hvordan skal de berørte familier forholde sig, hvis det viser sig, at der kommer ændringer igen om få år?
  Der har tidligere været lignende enkeltstående kapacitetsmæssige udfordringer på Brønshøj Skole, som ikke behøvede en sådan radikal løsning.

Vi anerkender ønsket om at finde en løsning på et pludseligt opstået og midlertidigt problem, men vi tror afgjort ikke på en forhastet løsning, hvor hensynet til de berørte børn og familier skubbes i baggrunden.

Med venlig hilsen
Mathilde og Henrik Nygaard Sundin