Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 18. maj 2022
Svarnummer:
14

Indsendt af

Lisbeth Sundin

Postnr.

2000

By

Frederiksberg

Høringssvar

Jeg er modstander af forslaget om at rykke rode 277 fra Brønshøj skole til Bellahøj skole.

- Argumentet om de socioøkonomiske effekter af forslaget fremstår utroværdigt. Hvis man reelt har et ønske om at rykke ved den socioøkonomiske ubalance i områdets skoledistrikter, har forvaltningen forhåbentlig en anden strategi, end at rykke en enkelt rode fra Brønshøj skole til Bellahøj skole. Hvis der er én eneste i BUU der reelt tror på, at denne manøvre korrigerer nævneværdigt på den socioøkonomiske balance, så er man naiv.

Forvaltningen opererer forhåbentligt med mere langsigtede strategiske løsninger for denne ubalance ved at rykke roder fra Bellahøj skole også. Desuden kan de to skoler vel ikke være de eneste i en sådan analyse, hvor Tingbjerg skole, Husum skole, Korsager skole samt Rødkilde skole også er centrale aktører.

Det kan og må aldrig være løsningen at fremsætte et pludseligt forslag, hvor 14 børn og familier, der allerede forventer at skulle gå på Brønshøj skole, pludselig får at vide, at de skal på Bellahøj skole. Man savner en mere gennemarbejdet analyse af den socioøkonomiske ubalance på tværs af bydelens skoler.

På baggrund af de allerede indkomne høringssvar, er det således tydeligt, at en vedtagelse af forslaget ikke ville leve op til de etablerede principper for ændring af skoledistrikter. Der er her tale om markant indgriben i forældres og børns forventninger.

- I indstillingen står der desuden følgende: ”Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) ser ikke nogen udfordringer ved ændringen ift. sikre skoleveje.”, uden yderligere uddybning.

Her savner man i høringsmaterialet en egentlig analyse af dette, da man, blot ved at se på et kort, kan se at den del af rode 277, der ligger tættest på Brønshøj Skole, vil få betydeligt længere til skole – dels via Frederikssundsvej og dels gennem et utal af villaveje med livsfarlig højre vigepligt i samtlige kryds. Tages der hensyn til dette i Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering?
Hvis ikke, kan princippet om trafiksikkerhed ifm ændring af skoledistrikter heller ikke betragtes som opfyldt i det givne forslag.