Oprettet: 12. maj 2022
Svarnummer:
8

Indsendt af

Ida-Marie Lindequist

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg synes, det giver rigtig god mening at ændre på skoledistriktet, så fordelingen mellem Bellahøj og Brønshøj Skole bliver mere lige - både ift. fordelingen af antallet af børn i hver klasse og ift. fordelingen af ressourcestærke børn og familier.

Som forældre til et kommende skolebarn, der hører til Bellahøj skole, mener jeg, det er dybt problematisk, at de socioøkonomiske forskelle er så store skolerne imellem. Ved at ændre på distrekterne, vil forskellene blive mindre, og sammensætningen af elever mere blandet. Det ser jeg kun som en fordel for sammenhængskraften i lokalsamfundet.

Desuden vil andelen af børn, der flyttes fra Bellahøj Skole til privatskole formentlig også blive mindre, og kommunen vil dermed spare udgifter hertil. 
 

Jeg synes, det er værd at bemærke, at de to skoleledere anbefaler ændringen af skoledistrikterne. Det vejer ud fra min optik tungt, da det er skolelederne der har deres daglige gang på skolerne, og også dem der har en faglig indsigt i, hvordan kapacitetsudfordringen i 23/24 bedst kan imødekommes.