Høringssvar vedrørende Organisering af "Murergården"

Oprettet: 30. august 2022
Svarnummer:
4

Indsendt af

Murergårdens Forældreråd

Virksomhed / organisation

Murergården

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Svar på høring

Murergårdens Forældreråd anbefaler at Murergården indstilles til selveje. Set i lyset af den meget lange proces ift. Murergårdens kommende organisering, ser forældrerådet en fremtid med selveje som den bedste og eneste løsning.

Vi vægter at Murergården forbliver en samlet enhed og ikke splittes op i div. klyngetilhørsforhold. Vi ønsker Murergården skal forblive én samlet integreret institution og ikke splittes op i forskellige klynger. At den pædagogiske røde tråd i huset bevares samt at det socialpædagogiske arbejde med børn og familier i kvarteret fortsat får mulighed for at bestå - fra en samlet organisatorisk enhed.

Den lange afklarings- og beslutningsproces omkring Murergårdens fremtidige organisering, har betydet at forældrerådet, samt personalet, har haft god tid til at drøfte div. fremtidsscenarier og hvilke konsekvenser det vil have på organisationen og opgaveløsningen. Det er vigtigt for os at henstille til, at overgangen til selveje, samt fremtiden som evt. selvejende enhed, ikke er ensbetydende med økonomiske udgifter for enheden, her med særligt blik for problematikken om udlån af tjenestemænd.

Slutteligt ser forældrerådet positivt på en eventuel kommende udvidelse af Murergårdens brugergruppe i form af ungdomsklubpladser, da arbejdet med unge flugter den integrerede tanke samt Murergårdens socialpædagogiske arbejde og pædagogik.

Vi ser frem til nye og spændende udfordringer og er afklarede ift. arbejdsopgaven og processen med overgang til selveje.

Vedtaget på forældrerådsmøde i Murergården 24/8-22