Høringssvar vedrørende Murergårdens fremtidige organisering

Høringssvar fra ledelsesteamet i Klynge NB/Fritidsklyngen vedr. Murergårdens fremtidige organisering
Overordnet set ser Klynge NBI det som afgørende at den fremtidige organisering kommer områdets unge til gode. Fritidsområdets aktører skal supplere hinanden, samt skabe bredde og mangfoldige tilbud til de unge. Organiseringen må ikke være årsag til intern konkurrence blandt fritidstilbuddene eller forhindre implementeringen og udviklingen af ’Det gode fritidsliv’.
Vi forholder os til foreslåede organiseringer som følger:
Ad 1. Murergården forbliver samlet, som del af dagtilbudsklyngen og samarbejder med de øvrige fritidstilbud (10-18 år) i området.
Klynge NBI lægger vægt på mangfoldighed og på, at der skal være plads til forskellighed. Samtidig ser vi ikke nogen ide i, at enheder presses ind i et samarbejde mod deres vilje. Samarbejdet indenfor rammerne af den permanente forsøgsordning har til tider været vanskeligt bl.a. i forhold fordelingen af børn, hvor samspillet har været præget af konkurrence om at få børnene til at vælge det ene klubtilbud frem for det andet.
Ad 2 Murergården forbliver samlet og etableres som selvstændig kommunal institution – eller som selvejende institution.
Klynge NBI ser model 2 som en mulighed, der kan skabe ro i Murergården, og i ledelsessamarbejdet på fritidsområdet. Yderligere vil denne model ophæve den permanente forsøgsordning, der pt. forhindrer de øvrige fritidstilbud på indre Nørrebro i at etablere sig som et samlet fritidscenter som resten af byen.
Ad 3 Murergården deles og indgår på lige fod med andre institutioner i byen.
Klynge NBI mener ikke det er formålstjenesteligt at presse Murergården ind i et samarbejde mod deres vilje, selvom en fælles organisering og udvikling af klubberne vil være gavnligt for bydelens børn og unge.
Ad 4 Murergården deles økonomisk og administrativt (to KK-org numre) med en fælles pædagogisk leder med reference til to klyngeledere (dagtilbudsområdet og fritidsområdet).
Denne model skaber stor ledelsesmæssig kompleksitet, da den pædagogiske leder vil skulle varetage ansvar for to særskilte økonomier, to forældreråd og to TRIO´ere, og samtidig referere til to klyngeledere og indgår i klyngeledelsessamarbejde på både dagtilbuds- og fritidsområdet. Vi ser ikke denne model som realistisk.