Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Kagsmosen og Kagsåen - afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Her er vores synspunkter til skybrudsprojektet i Kagsmosen:
1. Fældning af træer
Træer er med til at dæmpe støjen fra motorring 3. Er der taget højde for dette når der planlægges at fælde træer?
Helt specifikt vil vi gerne kunne bevare de 3 store avnbøgetræer, som står bag Brunevang 6 og 8 hvis det på nogen måde er muligt. Tænker på om man kan føre diget tæt på stien og på den måde bevare træerne.
De store træer optager også store mængder vand, som evt. nyplantede træer ikke vil kunne opveje, og samtidig holder de på jorden på skråningen.
2. Dræn langs Brunevang
Der er lagt op til at anlægge et dige ved bagsiden af grundene langs Brunevang. I materialet fremgår det at der skal være et dræn, som kan bortlede overfladevand fra grundene, så det ikke bliver tilbageholdt af diget og oversvømmer grundene.
Hvordan sikres det at bortledning af vand i drænet kan opretholdes selvom vandstanden i mosen stiger tilsvarende? Kan drævet fungere hvis der står vand på indersiden af diget? Jeg kan kun se at et effektivt dræn kan lade sig gøre med en pumpestation.
3. Vandkvalitet
Hvis Kagsmosen fyldes med vand, hvor stor en del er så forurenet vand? Kommer der lugtgener for områdets beboere?
4. Kørsel med maskiner og lastbiler under anlægsarbejde
Vejene i Grundejerforeningen Islehøj og broen på Islevholm er ikke dimensioneret til kørsel med tunge køretøjer, og da grundejerforeningen står for vedligehold af vejene må det indskærpes at kørsel i forbindelse med anlægsarbejdet planlægges via andre veje end.ad Brunevang, Kagsvang, og Islevholm.