Oprettet: 10. februar 2022
Svarnummer:
24

Indsendt af

Forældrebestyrelsen i Klynge BV.B

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

 Høringssvar til forslag om justering af klyngestrukturen på dagtilbudsområdet

 

                                                                                                                                                                                                        Brønshøj den 3. februar 2022

 

I bestyrelsen er vi glade for prioriteringen af ledelse i klynger. Vi har som forældre til børn på institutionerne brug for at kende vores ledere og oplever, at ledelse er vigtig både for kerneopgaven i den pædagogiske praksis, og for forældresamarbejdet.

Vores klynge har 7 institutioner fordelt på 8 matrikler og vi har flere, forholdsvis små, institutioner i vores klynge.

Vi har 6 pædagogiske ledere og en klyngeleder i vores klynge. Baggrunden for at vi har prioriteret ledelse som vi har, i vores klynge, skal ses i sammenhæng med de mange matrikler vi har samt med den geografiske afstand, der er mellem enhedernes matrikler.

Vi mener derfor ikke, at børnetallet alene er det vigtigste. Der kan også være institutioner som har flere børn, der skal udarbejdes handleplaner på og som derfor bruger mere tid på både forældresamarbejde og tværgående samarbejde. Der kan være sammenlagte institutioner, med fysisk afstand mm. Det kræver, for nogle, mere ledelsestid, da lederen skal være synlig på flere matrikler samt lede den pædagogiske praksis flere steder, hvilket ikke er betinget af børnetallet.

Af hensyn til bæredygtigheden havde vi gerne set klynge B. udvidet med en rigtig stor institution også. Når man har mange små institutioner, har vi ikke stordriftsfordele, hvilket jo ellers var én af fordelene ved klyngerne.

Vi tilslutter os indstillingen i høringsmaterialet, for Vanløse/Brønshøj, da vi vurderer at de fleste klynger i område Vanløse/Brønshøj, med dette forslag, vil opnå bæredygtighed, inden for rammen om, færrest mulige forstyrrelser.

 

På vegne af bestyrelsen i Klynge BV.B.

 

Peter Gleerup                                                                                      

Formand for bestyrelsen