Høringssvar vedrørende Middelgrundsvej - lokalplan 615

Oprettet: 26. januar 2022
Svarnummer:
14

Indsendt af

Helle Buch Steiness Olsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. Middelgrundsvej – lokalplansforslag, som gør det muligt at bevare bygningen på Amagerbrogade 135-137 og Middelgrundsvej 2 A-C.

Jeg bakker op om, at Amagerbrogade 135-137 og Middelgrundsvej 2A-C udpeges som bevaringsværdig. Bygningerne vidner om Amagers historie inden indlemmelsen i Københavns Kommune og udgør nogle af de få bevarede bygninger fra denne periode. Bygningens kulturhistoriske bevaringsværdier står fortsat stærkt og er let genkendelig i forhold til de gamle billeder fra Amagerbrogade, som jeg har set. Man ser ikke mange steder, at både forhuse og sidehus er bevaret i et samlet miljø. Det finder jeg meget bevaringsværdigt. 

Når jeg læser forslaget til lokalplanen, så synes jeg, at den er i tråd med Københavns Kommuneplan om at passe på byens kvaliteter. Samtidig vil jeg understrege, at det er helt centralt at sikre, at det ikke er rentabelt bare at lade stå til, indtil bygningen er så forfalden, at den ikke er til at rede, som det desværre var tilfældet med de historiske gamle slagtergårde på Vesterbro. Det er fuldstændig uanstændigt overfor de uerstattelige ejendomme af høj kulturel kvalitet, som gemmer sig rundt omkring i vores smukke København.

”Byens historiske bygninger og kulturelle spor fra tidligere tiders byliv, skal beskyttes og aktiveres og skabe ny værdi i den moderne storby.” Citat fra Københavns Kommuneplan.

Jeg synes, at bygningen er en enestående, sidste repræsentant for en fremherskende byggestil, som prægende kvarteret i det nittende århundrede. Sammen med de omkringliggende bygninger udgør den et over 100 år gammelt gadebillede. Fjernes denne bygning til fordel for en karrébygning, vil den samlede bygningsmæssige fremtoning og gademiljø på Amagerbrogade og Middelgrundsvej forsvinde. Jeg er bekymret for, at de smalle gader vil blive mere lukkede og mørke med skygge, hvor mennesker ikke ønsker at opholde sig, og således påvirke det nuværende kultur- og blomstrende forretningsliv i området negativt.

Jeg støtter således lokalplanen, så bygningen bevares. Det er min vurdering, at det vil ”komme de mange” til gode at gennemføre lokalplansforslaget. Borger og besøgende kan nyde et historisk gadebillede, forretningslivet understøttes og den pressede infrastruktur undgår en yderlig belastning.

Med venlig hilsen

Helle Steiness Olsen

Den 26. januar 2022